Rigtig meget træning har slet ikke nogen effekt. Det er der ikke noget nyt i… det var faktisk en af årsagerne til, at jeg lavede denne blog. 2 begreber, der er med til at beskrive dette, er Conspiracy of Convenience (som jeg laver en post om inden længe) og Illusion of Competence, som er dét, vi skal kigge på dette indlæg.
Som det fremgår af navnet, har mange ofte en illusion om at have lært noget, selvom det faktisk slet ikke er tilfældet. Og derfor kaldes fænomenet også nogle gange Illusion of Learning.
Hvad er læring?
Men før vi kan begynde at tale om læring, skal vi først have defineret, hvad læring egentlig er. En gængs definition er, at læring er en vedvarende ændring af ens langtidshukommelse (Kirschner, Sweller and Clark, 2006). Og hvad betyder det så lige?
Som nævnt i tidligere indlæg foregår indlæring i arbejdshukommelsen, hvorefter det meget gerne skulle lagres i langtidshukommelsen. Og når vi siden hen skal huske/anvende denne læring, sker det ved at genkalde det fra langtidshukommelsen til arbejdshukommelsen.
Med udgangspunkt i disse 3 trin (indlæring, lagring, genkald) kan vi faktisk også få et godt indtryk af, om læring har fundet sted. For kan vi ikke genkalde viden fra vores langtidshukommelse, så kan vi heller ikke dokumentere, at det er lagret der… og derved heller ikke dokumentere, om vi overhovedet har lært noget.
Og kan vi genkalde 20 %, jamen så er det vel omkring 20 % læring, der har fundet sted (med visse forbehold)… osv.
Illusion of Competence
Og det er her, illusionen kommer ind i billedet. For rigtig ofte vil vi blive udsat for læringssituationer – f.eks. læringsvideo, tekst, forelæsning – hvor vi forstår det hele og derfor også antager, at vi har lært det. Men hvis vi ikke kan genkalde tingene efterfølgende, må der nødvendigvis kun have fundet forståelse sted… ikke læring.
Jeg kan huske engang, hvor jeg læste hele den engelske Wikipedia-artikel om Island. Jeg følte i momentet, at det var lærerigt, men var jeg blevet testet efterfølgende, kunne jeg formentligt ikke svare på noget som helst eller kun meget lidt. Jeg havde med andre ord ikke lært noget (eller meget lidt).
Og i en L&D-kontekst hvor der bruges maaaange penge, tid og ressourcer på at træne medarbejdere, må målet nødvendigvis være, at man rent faktisk lærer noget… og ikke bare forstår det. For hvad er 4 timers workshop værd, hvis man slet ikke kan anvende den pågældende viden bagefter?
Hvordan vi lærer… og hvordan vi ikke lærer
Min egen personlige erfaring er, at rigtig meget træningsmateriale ikke matcher viden om læring og hukommelse… tværtimod faktisk.
Rigtig mange steder er der rigtig meget fokus på at lave noget flot, indbydende og engagerende materiale mere end materiale, der fordrer til egentlig læring. Og ofte vælges lette og passive løsninger: måske fordi det er det hurtigste og letteste; måske fordi det er det, vi kender; eller måske fordi de fleste LMS’er (og endda PPT) lægger op til dette…
Vores tilgang til læring er nemlig på rigtig mange måder formet af dels vores egen erfaring og dels af trends.
Når det kommer til vores egen erfaring, har vi primært modtaget passiv læring fra en ekspert gennem hele vores formelle uddannelse (grundskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse). Det er sådan vi er blevet “trænet”, og det er derfor naturligt, at det er sådan, vi som primærtilgang anskuer læring – altså en ekspert, som videreformidler information til mere eller mindre passive deltagere (uanset om det er classroom eller digitalt).
En anden tilgang, som faktisk er en løsrivelse af ovenstående, er, at vi ofte følger trends. F.eks. er der rigtig meget læring, der udvikles med afsæt i gamification og fokus på motivation og engagement. Men der er intet ved de ting, der i sig selv fordrer til læring. Gamification, motivation og engagement er ofte værktøjer til at tiltrække folk og til at sikre, at de gennemfører læringen. Men completion/gennemførsel og consumption/mængden af gennemført indhold har intet med læring at gøre… selvom de fejlagtigt bruges som læringsmetrikker.
Og en af de helt store trends (faktisk myter) er læringsstile. Læringsstile er dog et prima eksempel på, hvordan man ikke lærer… men faktisk mindsker læring!
Hvad kan vi gøre?
For at sikre læring er det en god ide at arbejde med elaboration. At elaborere vil ikke bare give os en dybere forståelse af materialet, men også hjælpe os med at lagre det på en bedre måde, hvilket siden hen gør genkald lettere.
Forskellige læringsformater som tekst, præsentationer, læringsvideoer eller podcasts er i sig selv hverken gode eller dårlige… det handler snarere om, hvordan man går til dem.
Hvis du f.eks. ser en 2-4 minutters læringsvideo fra ende til anden, kan du formentligt ikke huske særligt meget bagefter. De hurtige skift fra én scene til den næste tillader nemlig ikke tid til at reflektere og elaborere. Holder du derimod pauser undervejs og netop elaborerer, vil du sandsynligvis kunne huske en del.
Det samme med foredrag, podcasts og læsning. Hvis man ikke tillader tid til at elaborere, vil man formentligt ikke nå at lagre det på en særlig meningsfuld måde, fordi man lynhurtigt er videre til det næste… med en dertilhørende risiko for, at det ikke lagres på en måde, der tillader genkald.
Derfor vil en elaborativ tilgang næsten altid være en god vej frem. Det kan f.eks. være ved at uddanne sine medarbejdere i, hvordan man bedst griber læring an/elaborerer, så de kan gøre det på egen hånd. Men det kan også være ved simpelthen at indtænke elaboration i sit materiale.
Har man f.eks. præsentationer/oplæg, kan det være en god idé at indlægge små pauser efter nye begreber/koncepter, så folk kan sidde og reflektere enkeltvis eller i par. Eller det kan være at bruge disse små pauser på, at folk skal skrive noter formuleret med egne ord.
Og har man videolæring, kan det give mening at inddele videoerne i flere små videoer og indlægge reflektionsøvelser mellem hver. (I dette tilfælde skal man naturligvis sørge for, at øvelserne rent faktisk fordrer til elaboration.)
At arbejde på denne måde gør selvfølgelig læringen en smule hårdere… men til gengæld med et langt større afkast. Det er derfor, det hedder desirable difficulties.
Opsummering
- Vi skal kunne genkalde viden fra vores langtidshukommelse (huske den pågældende viden) for, at der kan være tale om læring.
- Vi udsættes for rigtig meget træning og instruktion, som vi ikke efterfølgende kan huske.
- Vi tror, vi har lært noget, men det har vi faktisk ikke.
- Dette hedder The Illusion of Competence og nogle gange The Illusion of Learning.
- En god måde rent faktisk at huske noget på er gennem elaboration.
- Elaboration er at forklare materialet for sig selv og relatere det til kendte ting og koncepter.
Skriv et svar