Jeg har i efterhånden en del indlæg allerede nævnt episodisk og semantisk hukommelse, og nu er det så endelig blevet tid til at kigge lidt nærmere på disse 2 begreber i et indlæg for sig selv.
Inden du læser dette indlæg, foreslår jeg dog, at du først besøger min gennemgang af vores arbejdshukommelse. Det vil give en bedre forståelse og indgang til dette indlæg.
Men hvad er disse 2 typer af hukommelse så? Kort sagt er der tale om 2 måder at lagre information – som minder og som facts.
Episodisk og semantisk hukommelse
Episodisk hukommelse er en type af hukommelse, der relaterer sig til episoder, som det også fremgår af nævnet. Hvis vi fra vores hukommelse kan genkalde barndomsminder, ferieminder eller måske episoder fra en workshop eller tur i byen, så er der tale om episodisk hukommelse. Vi har her et indre billede (eller indre video), der både indeholder visuelle elementer (vi kan se det for os), auditive elementer (vi kan høre det for os) og emotionelle elementer (vi kan føle og mærke det).
Her er det så værd at bemærke(!), at vi ikke altid helt kan stole på vores hukommelse. I denne fantastiske TedTalk af Daniel Kahneman, fortæller han, hvordan der ofte vil være en ret stor diskrepans mellem det oplevende jeg (den der var til stede i momentet) og det huskende jeg (den der tænker tilbage). Med andre ord vil der i vores minder være rigtig mange huller, som vi selv fylder ud. Hullerne fyldes ud med de ting, der minder om det, vi rent faktisk kan huske. Vores hukommelse antager nemlig, at dét, vi kan huske, svarer til dét, som vi ikke kan huske. Og det er derfor, at 2 personer, som har haft præcist samme oplevelse, nogle gange kan huske oplevelsen på 2 ret forskellige måder.
Filmen Slumdog Millionaire er faktisk det helt perfekte eksempel på episodisk hukommelse. Hovedpersonen ender med at vinde den indiske udgave af “Hvem vil være millionær”. Her klarer han sig igennem alle spørgsmålene ved at genkalde minder fra forskellige situationer, hvor svaret er optrådt… i modsætning til semantisk hukommelse.
Semantisk hukommelse er typer af hukommelse, som ikke er knyttet op på minder eller indre billeder eller sekvenser. Det er i stedet ting, man husker enkeltvis – lad os kalde det facts (vel vidende at man selvfølgelig godt kan vide forkerte ting). At man ved, at København er Danmarks hovedstad fremkalder næppe nogen minder fra ens barndom, da man lærte det. Det eksisterer som et enkeltstående stykke information i ens hukommelse. Og at man ved, hvordan en politisirene lyder, skyldes næppe heller noget enkeltstående minde med en politibil. Det kan godt ske, at man kan fremkalde et billede af en politibil for sit indre øje, når man tænker på sirenen. Men der er oftest tale om en visuel repræsentation på baggrund af en masse semantisk hukommelse mere end et egentlig minde – vi ved, hvordan en politibil ser ud, og vi ved, hvordan en politisirene lyder, og så sætter vi det sammen til et indre billede. Det samme med en løves brøl: Vi ved, hvordan en løve ser ud. Vi ved hvordan den afrikanske savanne ser ud. Og vi ved, hvordan en løves brøl lyder. Dette bruger vi til at lave et indre billede, og der er derfor ikke nødvendigvis tale om et decideret minde.
Så hvor episodisk hukommelse består af flere typer af modaliteter (lyd, syn, følelse), består semantisk derimod af enkeltstående viden… som så kan kobles sammen med anden enkeltstående viden og skabe sammensat områdespecifik viden.
Hvordan kan vi anvende denne viden i praksis?
Som jeg nævnte i min post om Generation Effect husker vi oftere ting bedre, hvis der er følelser involveret. Og dette er fordi, at det bliver lagret som et minde (eller som episodisk hukommelse). Som Dual Coding også beskriver, er det simpelthen lettere at huske ting, hvis der er flere modaliteter i spil.
Og derfor kan det give rigtig god mening at arbejde med deciderede læringsoplevelser. Hvis man kan knytte læringen op på oplevelser, vil man kunne fordre til, at det lagres som et minde, og man vil derfor kunne huske det meget bedre, end hvis man bare fortæller nogen noget eller lader dem læse det…
Her skal man dog have for øje, at det nok ikke vil have nogen synderlig effekt at proppe læring ind i en eller anden tilfældig oplevelse… det kan blot resultere i extraneous cognitive load og seductive detail effect. Så sørg i stedet for, at læringen er oplevelsen. Her er rollespil f.eks. en rigtig god øvelse, selvom det også er noget, som rigtig mange hader. Som eksempel på det modsatte – at læringen er integreret i en ikke-relateret oplevese – har jeg på en tidligere arbejdsplads oplevet, at GDPR-kurset var en masse information proppet ind i et spilunivers (formentligt for at forsøge at gøre det spændende og attraktivt… det lykkedes ikke). Men universitet havde intet eller meget lidt med GDPR at gøre, og efterfølgende var det nærmest også kun universet, jeg huskede… og ikke noget nævneværdigt om GDPR.
Og så er det i øvrigt værd at bemærke, at rigtig meget af vores viden starter som episodisk hukommelse og siden hen udvikler sig til semantisk. Hvis jeg spørger dig om et par timer, kan du sikkert godt huske, at du sad og læste dette indlæg. Og så er din viden om episodisk og semantisk hukommelse lagret som episodisk hukommelse. Men hvis jeg spørger dig om en måned, vil du måske godt kunne huske, hvad episodisk og semantisk hukommelse er, men du vil ikke kunne huske den pågældende situation, hvor du sad og læste om det. Og så har din hukommelse altså ændret sig fra episodisk til semantisk…
Ligesom med eksemplerne med politisirenen og løvebrølet ovenfor ville du nok godt kunne producere et billede for dit indre øje, hvor du sidder og læser om dette emne. Men det er formentligt ikke et minde, men i stedet en visuel repræsentation baseret på, at du ved, hvordan min side ser ud, og du ved, at du ofte sidder i din sofa og læser med en kop kaffe i hånden, mens det er lyst udenfor.
Opsummering
- Episodisk og semantisk hukommelse er 2 typer af hukommelse, som er lagret på forskellige måder
- Episodisk hukommelse vedrører minder, altså ting vi har oplevet
- Semantisk hukommelse vedører enkeltstående viden som f.eks. hvad Danmarks hovedstad er, hvordan en politibil ser ud, eller hvordan en løbes brøl lyder.
- Vi kan bruge vores semantiske hukommelse til at lave forskellige visuelle repræsentationer, f.eks. en politibil, der kører med sirenen tændt gennem en tæt bygade – fordi vi ved, hvordan en politibil ser ud, fordi vi kender lyden på sirenen, og fordi vi ved, hvordan en gade i en bymidte ser ud.
- Tilsvarende kan vi bruge vores semantiske hukommelse til f.eks. at visualisere en ansættelsessamtale, fordi vi har semantisk viden om de forskellige bestanddele, der indgår i sådan en.
- Hukommelse kan være startet som episodisk – altså på baggrund af et minde – og siden hen være blevet semantisk. F.eks. ved man, hvordan en politibil ser ud, men man kan ikke længere huske første gang man så en. Nu er det bare et indre billede, som er uafhængigt af et bestemt sted og tidspunkt.
- Man husker læring bedre, hvis man får det lagret som episodisk – altså som et minde.
- Det giver derfor god mening at arbejde med læringsoplevelser i stedet for bare at fortælle folk noget eller selv lade dem læse det.
Skriv et svar