Hvorfor en blog om læring?

Jeg har ved selvsyn adskillige gange observeret og erfaret, at rigtig mange inden for Learning & Development ikke har en særlig stor viden om læring. Og det gælder både trænere/training specialist, som udfører træning, eller learning specialists/designers/architects, som designer og skaber træning. Eller for den sags skyld learning eller training managers, som styrer det hele.

Og det har jeg tænkt mig at gøre noget ved!

Derfor er målet med bloggen ret klart:

  • Jeg vil formidle læringsteori på en nem og klar måde, som er konkret og let at gå til,
  • Og som giver forudsætninger for at kunne anvende det med det samme i ens daglige arbejde
  • Samt forudsætninger for arbejde videre med og researche på eget initiativ 

For nuværende kommer bloggen til at cirkulere om følgende:

  • Tips og guides
  • Læringsteori
  • Begreber og koncepter
  • Anmeldelser og anbefalinger
  • Gæsteindlæg

Publicerings-frekvensen kommer umiddelbart til at blive 1 til 2 indlæg om måneden. Og jeg vil for hver ny post lave et opslag på LinkedIn, ligesom du selvfølgelig også er velkommen til at abonnere på mit nyhedsbrev, så du altid er up-to-date.

God læsning og god lærning!