De fleste inden for Learning & Development kender nok til læringspyramiden i et eller andet omfang. Dette skyldes, at den sammen med læringsstile er en af de allermest udbredte læringsmyter.
Jeg blev selv introduceret til Læringspyramiden hos en tidligere arbejdgiver, så her blev den selvsagt brugt. Og i min tid hos Siemens Gamesa deltog jeg engang i et Teams-webinar hos en meget stor dansk verdensomspændende virksomhed. De fremviste, hvordan de brugte Læringspyramiden i deres onboarding og upskilling. Så den bruges helt sikkert derude i L&D-land… også hos steder, der smider mange penge efter træning.
Men hvad er læringspyramiden så?
Det er grundlæggende en pyramideform inddelt i oftest 7 stadier, som fortæller, hvor mange procent man enten lærer eller kan huske efter 2 uger ved at udføre forskellige læringsaktiviteter: f.eks. at man husker/lærer 10 %, når man læser, mens det er 30 %, når man får det demonstreret.
Hvad er galt med pyramiden?
Til en start er der ikke noget videnskabeligt belæg for pyramidens tal.
Men faktisk er hele tilblivelsen af modellen en smule bizar. Hvis man har mod på at læse lidt på engelsk, vil jeg anbefale at man besøger læringsoraklet Donald Clarks blog, hvor han gennemgår det i megen detalje. Men ellers får I en lidt mere koncis gennemgang her.
1. Det hele startede i en bog af den amerikanske underviser og psykolog Edgar Dale i 1946, hvor han rangerede en række ting fra mest abstrakt til mest konkret, f.eks. stillbilleder, visuelle symboler, verbale symboler, radiooptagelser, videoklip, ekskursioner og forsøg. Det var ikke baseret på videnskab (hvilket han også indrømmede), og der var ikke inkluderet nogen tal. Denne pyramideformede model var kendt som “The Cone of Experience”.
2. På en eller anden vis var der dog nogle, der endte med at tage modellen, dreje den 90 grader til et histogram og tilføje tal – meget flotte runde tal oven i købet, som vi mennesker godt kan lide. Dette gjorde lige pludselig modellen virkelig populær, da den nu både var et redskab, men også let at forstå (confirmation bias, som jeg også nævnte i mit indlæg om læringsstile)
3. Siden blev der tilføjet en akademisk kilde på den, så den lidt bedre ville kunne begå sig i vidensmiljøer. Det var faktisk en ægte videnskabelig artikel, der blev tilføjet. Kilden havde dog bare intet med selve modellen at gøre. Overhovedet. Og forfatteren til artiklen havde heller aldrig set modellen.
4. Dernæst blev kategorien “Teaching others” (undervise andre) tilføjet og fik tilføjet 90 % læring/retention. En god måde at flattere og derved skabe buy in hos undervisere, trænere og facilitatorer.
5. Til sidst blev modellen gjort til en pyramide igen, fik tilføjet en masse flotte farver og fik navnet The Learning Pyramid… da folk virkelig godt kan lide pyramideformede ting (Clark nævner som eksempel også i sin post, at Maslows Behovspyramide faktisk aldrig var en pyramide eller Blooms Taksonomi for den sags skyld, som også ofte er vist i en pyramideform.)
I “nyere tid” er pyramiden efterhånden blevet så udbredt, at adskillige firmaer store som små har lavet deres egen udgave af den i egne farver. Og derfor er pyramiden også blevet helt løsrevet fra den akademiske kilde, som blev påduttet i dens oprindelse.
Er der så noget om tallene?
Man kan først og fremmest ikke bruge tallene til noget som helst. Det er på ingen måde givet, at man husker eller lærer 5 % ved at være til en forelæsning (lecture) eller 90 % ved at undervise andre. Graden af læring eller fastholdelse afhænger af en masse faktorer… hvilket man også ved, hvis man følger med på bloggen. En veltilrettelagt forelæsning kan have et kæmpe læringsudbytte, og omvendt lærer man nok ikke så meget ved at undervise andre, hvis man ikke aner, hvad man taler om? For slet ikke at snakke om forskellen mellem en god og inspirerende underviser kontra det modsatte.
For at komme modellen lidt i møde, vil jeg anerkende skildringen mellem aktiv og passiv læring. Aktiv læring vil ofte (ikke altid!) have et bedre læringsudbytte end passiv læring, og modellen giver også 3 eksempler på, hvordan man kan tilgå aktiv læring. Heri er der så det lille aber dabei, at det er ret svært at gøre noget aktivt, hvis man ikke har en vis forforståelse for det først. Hvordan skal man f.eks. nogensinde kunne indgå i en diskussion om et emne eller undervise i det, hvis man ikke kender til det? Så forudsætningen for at lave de aktive ting er i mange tilfælde, at der har fundet en eller anden passiv læring sted forinden. Og derfor lyver tallene: De aktive elementer vil ofte være 2. eller måske 3. led i en række af læringsinterventioner om det pågældende emne. Og det er klart, at vi husker noget bedre, hvis vi får det at vide 2 eller 3 gange.
Pyramiden har i øvrigt ofte cirkuleret på LinkedIn i perioder. Og her er der oftest heftige diskussioner i kommentarfeltet. Rigtig mange er store tilhængere af modellen, fordi det er en de kender og bruger. Der er bygget noget fagligt stolthed og identitet op omkring den. Og når man udsættes for ego threat, er det ofte en naturlig reaktion at gå i offensiven. Men i et kommentarspor så jeg også en sjov kommentar, som på meget god vis indrammer, hvor skør modellen er. Det var noget a la “Hvis der er smerte involveret, husker jeg 110 %”. Og det er faktisk korrekt, at følelsesmæssig involvering kan have et positivt afkast på evnen til at kunne huske det lærte. Om det så er 110 % ved jeg nu ikke helt.
Kan vi så bruge pyramiden til noget som helst?
Det helt korte svar er nej.
Modellen kan være en fin reminder om, at aktiv læring er en rigtig god ide (forudsat det tilrettelægges hensigtsmæssigt), samt at graduering og repetition altid er godt.
Men hvis man ønsker at lave læring med impact og værdi, så vil jeg anbefale at gå oplyst til værks. Og det er ikke oplyst at bruge en uvidenskabelig og udokumenteret model, som har ingen eller meget lille hold i virkeligheden. Det kræver faktisk ikke SÅ meget at få en basisforståelse for, hvordan læring finder sted… særligt hvis man i forvejen har erfaring fra branchen og derfor har eksempler at kunne knytte det op på.
Så anbefalingen herfra er at droppe Læringspyramiden og i stedet tage udgangspunkt i, hvordan hjernen fungerer, og hvordan vi rent faktisk lærer. Og et godt sted at starte er selvfølgelig her på bloggen 🙂
Opsummering
- Læringspyramiden er en model, som fortæller, hvor meget man lærer eller husker ved forskellige aktiviteter.
- F.eks. at man husker 10 % af de ting, man har læst, men 90 % af de ting, man har undervist andre i.
- Modellen startede egentlig som noget helt andet, men endte over tid med modellen, som den er i dag.
- Modellen bruges i mange store virksomheder, hvor den anvendes i virksomhedens farver.
- Der er ikke noget videnskabeligt bevis for de tal og procenter, som modellen viser.
- Læring afhænger af alt for mange variabler til, at man kan sætte en procent på en given læringsaktivitet.
- En forelæsning kan f.eks. have et meget ringe udbytte og et meget stort udbytte afhængig af f.eks. tilrettelæggelse, underviser og dit eget engagement og forhåndsviden.
Skriv et svar