For nogle indlæg siden skrev jeg om Deep Processing. Her nævnte jeg, at der i læringsøjemed grundlæggende findes 3 trin: Encoding, storage og retrieval. Har du ikke allerede læst det indlæg, foreslår jeg, at du gør det først.
I dette indlæg kigger vi nærmere på retrieval. Retrieval referer til at genkalde information fra ens langtidshukommelse til arbejdshukommelse… hvorfra man så f.eks. kan anvende det, tænke over det eller tale om det.
En anden måde at omtale retrieval kan være “at huske”. For når vi lærer noget, lagres det i vores langtidshukommelse. Og evnen til sidenhen at kunne huske disse lærte ting, det er altså at kunne genkalde (eller retrieve) dem fra langtidshukommelsen.
Som retrieval practice i indikerer, er evnen til at genkalde ting fra langtidshukommelsen – altså at huske – noget, der kan trænes… og det er faktisk ret simpelt.
3 typer af retrieval
Der findes overordnet 3 typer af retrieval: relearn, recognize og recall.
- Relearn indebærer at lære noget igen. Det kan enten være at lære det samme på samme måde som sidst (f.eks. at læse samme bog 2 gange). Eller at lære om det samme emne på en ny måde (at læse en ny bog). I begge tilfælde genkalder du ting fra din langtidshukommelse, som du bruger i din læsning og læring.
- Recognize indebærer at genkende noget, f.eks. i en multiple-choice test. Men det kan også være, når du hører eller ser noget, der minder dig om det lærte. Har du f.eks. lært at identificere konflikter i et kursus om konflikthåndtering, vil det være recognize, hvis du genkender tegnene på en konflikt, når de optræder.
- Recall indebærer at kunne genkalde noget i sådan en grad, at du enten kan fortælle det eller anvende det. Med konflikthåndteringseksemplet kunne det indebære at vide, hvad man så rent faktisk skal gøre, når nu man har genkendt (recognized) tegnene på en konflikt.
Træn evnen til at genkalde
Hvis man har deltaget i det pågældende konflikthåndteringskursus, er det selvsagt at foretrække, at man rent faktisk kan huske, hvad man skal gøre, når situationerne opstår (altså at kunne genkalde det fra langtidshukommelsen). Og den bedste måde at træne sig selv i at huske det er… ved at træne sig selv i at huske det. Desto mere man træner i at genkalde ting fra langtidshukommelsen, desto lettere bliver det (og desto bedre og hurtigere husker man altså).
Man kan både træne ved at lave træningsaktiviteter (retrieval practice by training). Men man kan også træne ved at bruge tingene i praksis (retrieval practice by doing). Og folk, der har brugt noget viden rigtig mange gange og derfor er hurtige til at genkalde denne viden… det er ofte dette, som vi omtaler som ekspertise.
En ekstra bonus – Reconsolidation
Som en ekstra bonus ved retrieval practice er reconsolidation (rekonsolidering/forstærkelse). Det betyder, at vi altid lagrer ting på ny, efter at de er blevet genkaldt. Og når dette sker, er der god mulighed for at blive endnu dygtigere til den pågældende ting. Sagt med andre ord kaldes det for consolidation (konsolidering), når noget lagres første gang, mens efterfølgende genkaldelse og dertilhørende lagring er reconsolidation.
Hvis jeg eksempelvis kun har lært at anvende konflikthåndteringsværktøjer i ét enkelt scenarie, er min viden på det tidspunkt begrænset til dette enkelt scenarie. Og hvis jeg træner i at genkalde dette konkrete scenarie, lærer jeg måske ikke noget nyt, men jeg bliver til gengæld rigtig god til at genkalde denne konkrete ting.
Hvis jeg i stedet træner i at genkalde tingene fra scenariet og efterfølgende visualiserer mig alternative situationer, hvor jeg kan anvende samme viden… så har jeg lært noget nyt, som skal lagres på ny, og som forstærker min oprindelige viden.
Og når jeg en dag skal ud at anvende tingene i praksis, vil jeg igen have lært noget nyt, som skal lagres, og på ny forstærke min eksisterende viden… osv. osv.
Anvendelse i praksis
Foruden eksemplerne ovenfor er mulighederne mange…
Som jeg nævnte i mit indlæg om deep processing, fordrer det til en dybere læring, hvis man knytter ny viden op på ting, man allerede ved i forvejen. Og her har vi altså også med retrieval at gøre, for hvis jeg skal knytte noget nyt til noget kendt, skal jeg først have ført det kendte fra min langtidshukommelse til min arbejdshukommelse. Og når det så skal lagres på ny, vil min eksisterende viden blive forstærket med det nye. Så et Kinderæg af viden – jeg har trænet evnen til at genkalde kendt viden. Jeg har bygget ekstra information oven på denne viden. Og jeg har samtidig anvendt kendt viden til bedre at lære og lagre ny viden.
En anden måde at træne sin evne til at genkalde viden er gennem brug af flashcards. Her kan jeg anbefale Quizlet, som jeg brugte rigtig meget, da jeg var gymnasielærer, til at træne mine elever i at huske begreber og koncepter. Det kan også være et virkelig godt værktøj, hvis man f.eks. skal huske produktbeskrivelser eller produktspecifikationer. Alternativt kan man selvfølgelig også bare bruge papirlapper.
Træn på de rigtige tidspunkter
Hvis man virkelig vil blive god til at lære at genkalde ting, kan man arbejde med spaced repetition. Det går ud på, at man tillader længere og længere tid mellem hver gang, man laver retrieval practice.
Idéen er sammenhængende med Ebbinghaus’ Glemselskurve, som fortæller, hvor hurtigt og hvor meget vi glemmer (Y-aksen er hukommelse i procent, mens X-aksen er antal dage efter læring):
(Man skal tage Ebbeinghaus’ tal med et gran salt, men modellen er fin som konceptuel referenceramme.)
Med spaced repetition kan man dog sikre, at kurven flader ud på et meget højere niveau end de cirka 20-21 % som i modellen ovenfor. Der findes ikke nogen fastlagte intervaller eller tilhørende procenter, man skal træne efter, da disse afhænger af adskillige faktorer som f.eks. kompleksitet, forhåndsviden og generel hukommelse. Men en god struktur kunne være:
- repetition: umiddelbart efter, at man har lært det, f.eks. efter 1 time
- repetition: efter 1 dag
- repetition: efter 1 uge
- repetition: efter 1 måned
- repetition: regelmæssigt med 3-6 måneders mellemrum
Så har man f.eks. produkt- eller GDPR-træning med information, som man ikke bruger særligt ofte, og som man derfor ikke kan “practice by doing”, kan det give god mening at sætte ens LMS eller lignende op at genteste. Træning i noget, man sjældent eller måske aldrig bruger hedder just-in-case training. Og som tallene ovenfor indikerer, er en engangstræning eller en årlig recertificering i GDPR ikke nok til at kunne huske det… med mindre man regelmæssigt udsættes for situationerne i det daglige arbejde.
Hvis der derimod er tale om en træning i noget, man ved man skal bruge, kan man med rette lægge træningen umiddelbart før, at den pågældende viden eller færdigheder skal anvendes… altså just-in-time training. Så er man nemlig allerede i gang med repetitionerne og derved retrieval practice med det samme. Så just-in-time training er formentligt den letteste måde at sikre viden og færdigheder, der sidder fast… hvis denne træningsform eller kan lade sig gøre.
Retrieval Practice og Testing Effect
Retrieval Practice omtales ofte i flæng med Testing Effect. Testing Effect er dog grundlæggende den stærke effekt på evnen til at genkalde, som man opnår ved at træne sig selv i det. Dette er også årsagen til, at vi ofte husker ting, vi har været til eksamen i rigtig godt, da vi ikke bare har trænet dem rigtig meget, men i særdeleshed er blevet testet i dem.
Men testning kan tage mange forskellige former udover en eksamen… f.eks. flashcards eller ved elaboration (som jeg nævnte i indlægget om Deep Processing. Grundlæggende går det bare ud på at teste sin viden. Af samme årsag kan det også give rigtig god mening ud fra et kognitivt synspunkt at slutte workshops, træninger eller kurser af med en test.
At skulle genkalde noget fra sin hukommelse, som man endnu ikke har helt styr på, kan være anstrengende… uanset om det er ifm. flashcards eller en eksamen. Men effekten er ikke til at tage fejl af! Og det er derfor, at man kan tale om Testing Effect som en “desirable difficulty” (som du kan lære mere om i termer).
Opsummering
- Retrieval er vores evne til at genkalde ting fra vores langtidshukommelse (altså at huske) til vores arbejdshukommelse, hvor vi anvender det til at tænke, tale og handle.
- Vi kan genkalde gennem relearn (blive mindet om det), recognize (genkende det), recall (ved selv at genkalde det).
- Med Retrieval Practice kan man træne sin evne til at genkalde, f.eks. ved at bruge flashcards, men også ved at tage en test.
- Hvis man gør det flere gange med længere og længere tid mellem hver, har det en endnu stærkere effekt. Dette hedder Spaced Repetition.
- Der findes ikke en perfekt formel for længden mellem hver repetition, men en god plan kunne være med det samme, 1 time, 1 døgn, 1 uge, 1 måned.
- At skulle genkalde ting fra hukommelsen kan være hårdt, men er rigtig givende. Derfor kalder man det for en desirable difficulty.
Skriv et svar