Når det lærte skal lagres – Deep Processing og Elaboration

Når man taler om at have en god hukommelse, taler man grundlæggende om at kunne genkalde noget fra ens langtidshukommelse, som man lært eller oplevet på et tidligere tidspunkt. Og det kan forklares med 3 trin:

• Encoding (indlæring/indkodning/tilegnelse) er den del, der foregår i ens arbejdshukommelse med at bearbejde og forstå ny information.
• Storage (lagring) relaterer sig til lagringen af den nye information i vores langtidshukommelse.
• Retrieval (genkaldelse) er at genkalde noget fra langtidshukommelsen, så det kan anvendendes i arbejdshukommelsen.

En stærk encoding bidrager til en solid storage, som vil gøre retrieval og sidenhen anvendelse meget lettere.

Dette indlæg kommer primært til at omhandle, hvordan vi med den rette fokus på encoding kan sikre en solid storage. Du kan lære mere om retrieval her.

Dyb eller overfladisk læring

Forudsætningen for en god storage handler langt hen ad vejen om, hvordan vi processerer/bearbejder information. Og det kan grundlæggende ske på 2 måder – via deep eller shallow processing.

• Deep processing (ofte fejlagtigt omtalt som deep learning) forstås som læring, hvor fundamentet er plantet dybt og solidt… altså læring, der hænger ved. Det indebærer typisk, at man selv har taget en aktiv part i at forstå det og få det knyttet på ting, man allerede ved og på den måde bearbejdet informationen.

• Shallow processing forstås derimod som læring, hvor fundamentet er overfladisk og ustabilt… altså læring, som nemt glemmes igen. Det indebærer typisk passiv læring, hvor det er én person, der taler og fortæller, f.eks. forelæsning. Selvom man måske forstår alt, der bliver sagt, får man ikke mulighed for at “få det ind under huden”.

En måde at bearbejde informationen, få det ind under huden og derved sikre deep processing kunne være med et spørgsmål som:

“Hvad er deep processing, og hvordan kan det anvendes i din egen praksis?”

Dette tvinger til først at skulle forstå begrebet, og dernæst at koble det sammen med eksisterende viden for en endnu dybere forståelse. For at kunne svare korrekt er forudsætningen, at man har forstået det. Og at skulle forstå og dernæst formulere et svar, der giver mening, det giver bare en helt anden bearbejdning af materialet, end når man lytter passivt.

Denne process kaldes i øvrigt for elaboration. Og det ligger ligesom i begrebet, hvad det indebærer: at man skal uddybe eller udfolde sin forståelse.

Forstår du det, eller genkender du det bare?

At arbejde med forståelsen af noget kaldes for semantisk processing. Og det står lidt i modsætning til strukturel processing, som handler om at arbejde med strukturen:

• Semantisk processing indebærer grundlæggende at bearbejde og forstå semantikken i noget… altså dets betydning eller mening. Det er f.eks., når vi spørger “hvad betyder deep processing?”, da det vedrører forståelsen af konceptet. På den måde vil semantisk processing og elaboration ofte gå hånd i hånd.

• Strukturel processing indebærer derimod at bearbejde og forstå strukturen af noget, f.eks. at vide, hvordan noget ser ud eller noget lyder. Eksempelvis kan man måske ikke med egne ord forklare deep processing, men man kan genkende forklaringen, når man ser den… f.eks. i en multiple-choice test.

Min egen teknik

Min egen teknik er typisk, at jeg løbende stopper op og tester min forståelse, når jeg møder nye begreber… eller i hvert fald noterer dem, så jeg kan senere. Testningen af min forståelse kan f.eks. være gennem en samtale med mig selv, hvor jeg lader som om, at jeg er til en jobsamtale eller eksamen. Her skal jeg forklare begrebet, hvordan det kan anvendes, og hvordan det spiller sammen med øvrige begreber, viden og praksisser, som jeg kender til.

Det er en hårdere måde at lære på, men også en bedre (desirable difficulties)!

Det er samme idé med study questions i slutningen af et afsnit i lærebøger. Desværre kigger vi bare alt for ofte på spørgsmålene og tænker, “det ved jeg godt” uden egentlig at svare. Men elaboration indebærer aktivt at udfolde svaret… også selvom man kender det på forhånd.

Anvend det i egen praksis

Et godt sted at starte er altså tydeligvis at forklare med egne ord, hvad ting betyder, samt hvordan de kan anvendes, og hvordan de spiller sammen med andre koncepter.

I praksis kunne dette indebære at have åbne spørgsmål undervejs i præsentationer eller workshops. Men det kunne også være i form af rollespil, præsentationer eller cases (f.eks. en jobsamtale eller eksamen).

Og hvis man vil give folk mulighed for at tage noter, så giver det god mening at indlægge små pauser til det undervejs. Ved simultan notetagning vil folk ofte skrive ting ned ord for ord uden at have tid til rigtigt at forstå, hvad de betyder (strukturel processing). Men ved at tillade en lille rum tid vil folk ikke længere kunne huske den præcise formulering… og de vil derfor være nødt til at reflektere og formulere noterne med egne ord – altså elaboration.

Og i digital læring kunne det indebære at have fritekst (eller fritale) i stedet for multiple-choice spørgsmål, når man skal teste eller træne. (Det kræver dog selvfølgelig, at man manuelt skal ind og verificere svarene, forudsat man ikke har AI til det.)

Og netop multiple-choice spørgsmål…

Multiple choice spørgsmål er rigtig ofte en go-to læringsaktivitet for mange. Dels er de hurtige at lave, og dels er de et standardelement i mange LMS’er. Problemet er dog, at multiple choice spørgsmål rigtig ofte arbejder med at genkende det rigtige svar (strukturel)… men ikke med selve forståelsen af det (semantisk).

Man kan dog stadigvæk godt opnå deep processing med multiple-choice spørgsmål. Kravet er bare, at spørgsmålene tvinger til at afprøve ens forståelse. Én måde kunne være at skulle identificere det svar, der passer allerbedst – hvor alle svarmuligheder teknisk set er enten rigtige eller i hvert fald plausible. Her vil man altså skulle indgå i en diskussion med sig selv om, hvad der er rigtigt og forkert og på den måde arbejde med en egentlig forståelse.

Opsummering

• For at tale om at have lært noget, skal vi også være i stand til at huske det (genkalde det fra arbejdshukommelsen = retrieval).
• Måden vi lærer det på, spiller en væsentlig rolle i vores evne til at retrieve.
• Vi kan lære på en dyb måde (Deep Processing) og en overfladisk måde (Shallow Processing).
• Deep Processing indebærer blandt andet elaboration, som er at forklare tingene for sig selv og koble dem på allerede kendt viden og koncepter.
• Gennem elaboration sikrer vi, at vi forstår det (semantic processing) i stedet for bare at kunne genkende det (structural processing).
• Multiple-choice spørgsmål tester ofte genkendelse og resulterer derfor ofte i shallow processing.
• En god teknik til at anvende elaboration er at lave et scenarie ud af det, f.eks. at forestille sig, at man er til en eksamen eller jobsamtale.

Hvis du gerne vil huske tingene fra dette og øvrige indlæg, så foreslår jeg, at du finder begreberne markeret med fed og forklarer dem for sig selv samt relaterer dem til hinanden og ting, du allerede ved i forvejen… for så er du nemlig igang med elaboration og derved deep processing.