Hvis du er stor og hårdnakket tilhænger af læringsstile (Learning Styles), så er dette indlæg måske ikke noget for dig… altså med mindre du er åben for at få ændret din overbevisning. Nu er du advaret! 🤲
Teorien (eller nok snarere myten) om læringstile fortæller, at alle mennesker har én primær læringsstil. Disse vil angiveligt typisk være at se (visuel læringsstil), høre (auditiv) eller gøre (kinæstetisk). Og hvis man får serveret læring efter denne læringsstil, så vil man opnå det største læringsudbytte sammenlignet med læring via de øvrige læringsstile. Men videnskaben er dog ret klar og tydelig… det er ikke korrekt med læringsstile! (Du kan lære mere om læringsstile og historien bag i et af de kommende indlæg.)
Hvad videnskaben til gengæld fortæller, er faktisk det modsatte! Vi lærer nemlig bedst, hvis vi får tingene serveret på adskillige måder. Dette hedder Dual Coding (eller Dual Coding Theory), og er det, som dette indlæg kommer til at handle om.
Dual Coding ultrakort
Dual Coding Theory blev udviklet af den canadiske psykolog Allan Paivio i 1970’erne. Og den fortæller kort sagt, at hvis man anvender flere modaliteter i sin læring, så vil materialet ikke bare blive lettere at forstå, men også blive lagret bedre… og derved lettere at huske og sidenhen at anvende.
Men hvad er en modalitet så? Det er grundlæggende måder, hvorpå man kan gribe læringen an. Se, høre eller gøre fra læringsstile er 3 typer af modaliteter. Men der er flere: det kan også være at føle, lugte, læse, tale og emotionelt/følelser for den sags skyld.
Så hvis man sørger for at inkludere flere modaliteter i sin læring – enten på samme tid eller løbende – vil det altså have en positiv effekt på udbyttet. Og det er der faktisk nogle ret gode forklaringer på.
Hvorfor virker Dual Coding?
For at forstå, hvorfor Dual Coding fungerer, giver det god mening at splitte det op i 2 forskellige kategorier: Dual Coding i samme sekvens (hvor man anvender flere modaliteter på samme tid). Og Dual Coding over flere sekvenser (hvor man anvender modaliteterne særskilt).
Dual Coding i samme sekvens: Dette relaterer sig grundlæggende til vores arbejdshukommelse. Vores arbejdshukommelse består af 2 processystemer – ét til alt fonologisk (The Phonological Loop) og ét til alt det andet (The Visuo-Spatial Sketchpad).
Det kan være virkelig svært at skulle lave 2 forskellige ting i samme processystem uden at blive ramt af cognitive overload, og derfor skal vi f.eks. undgå få folk til at lytte og læse på samme tid (have tekst og tale samtidig i læring). Men vi kan derimod sagtens lytte og se på samme tid, da dette foregår i 2 forskellige systemer (f.eks. at forklare mens man viser). Og på den måde kan man faktisk servere mere materiale på samme tid og derved potentielt forøge indlæringen.
Dual Coding over flere sekvenser: Det siger næsten sig selv, hvad dette indebærer. Hvis man ikke kan kombinere modaliteterne i samme sekvens, skal man indlægge flere sekvenser, hvor man kan arbejde med modaliteterne efter hinanden. Rent lavpraktisk kunne det f.eks. være at starte med læsning, efterfulgt at video, efterfulgt af tale, efterfulgt af gøren.
Sammenholdt med Retrieval Practice og Spaced Repetition vil der derfor også kunne være et ret stort udbytte at hente, hvis man lavede Dual Coding over flere sekvenser med en vis rum tid mellem hver. Det vil nemlig kræve, at man løbende skal genkalde viden fra ens langtidshukommelse for at kunne anvende det.
Jeg ved tilfældigvis, at man på Rudolf Steiner Skoler arbejder efter dette princip. Alt læring skal serveres til flere “læringsstile”. Så udover at lære matematik ved at lytte, se og skrive, så skal man også ud at “gøre” det… f.eks. ved at skulle hinke tallene. Dette gør man, da man forsøger at imødekomme så mange forskellige læringsstile som muligt. Så hvor de agerer med udgangspunkt i læringsstile (og ser det som en succes), så skyldes succesen faktisk Dual Coding: Læringen er blevet serveret via flere forskellige modaliteter.
Velkrohukommelse
Bogen “Made to Stick” af Chip og Dan Heath var den allerførste bog, jeg læste, som handler om læring og hukommelse… og det var faktisk dén, der kickstartede min interesse inden for feltet (og den kan helt klart anbefales!).
I bogen taler de bl.a. om The Velcro Theory of Memory (eller på dansk velkrohukommelsesteorien – ikke helt ligeså catchy). Metaforen er grundlæggende, at hvis man anskuer læring som velkro, sidder det bedre fast. Velkro består nemlig af en masse små kroge, som alle skal koble sig fast på en masse små loops. Og desto flere kroge og loops, der sidder sammen, desto bedre sidder velkroen fast:
På den måde kan vi altså koble teorien direkte til Dual Coding… og endda fortsætte med metaforen. Vi kan sige, at de forskellige modaliteter alle sammen er kroge, som skal sætte sig fast i vores hjernes loops. Og desto flere kroge og loops, der forbindes, desto bedre vil læringen sidde fast, og desto bedre vil vi altså kunne huske den.
Og derfor giver det altså god mening at lægge ideen om læringsstile i graven.
Opsummering
- Dual Coding fortæller, at vi lærer mere, desto flere modaliteter, der er i spil.
- En modalitet skal forstås som forskellige måder at bruge vores sanser, f.eks. se, læse, lytte, tale, føle
- Modaliteter kan komme i samme sekvens, hvis man både bruger the Phonological Loop og the Visuo-Spatial Sketchpad
- Modaliteter kan komme i efterfølgende sekvenser, hvor man faktisk bygger oven på eksisterende læring gennem Retrieval Practice og Spaced Repetition
- Dual Coding svarer til The Velcro Theory of Memory (Velkrohukommelsesteorien)
- Denne teori fortæller, at desto flere kroge og loops, vi har i brug, desto bedre sidder læringen fast.
Skriv et svar