Sådan fungerer indlæring – Working Memory Model

For en uges tid siden skrev jeg om Cognitive Load Theory. Hvis du ikke allerede har læst det indlæg, foreslår jeg, at du gør det først.

Cognitive Load Theory er, som jeg ser det, en af de 3 vigtigste ting at kende, når det kommer til kognition og læringsteori. De øvrige 2 er Retrieval Practice og Working Memory Model.

Og netop Working Memory Model er, hvad vi skal kigge på her.

Arbejdshukommelsen eller korttidshukommelsen?

Som jeg nævnte i mit forrige indlæg, er korttidshukommelse (Short-Term Memory) et forældet begreb. Da det var i brug, forstod man korttidshukommelsen som en single-store model (altså et sted, hvor der var ét samlet “lager”).

Begrebet arbejdshukommelse (working memory) opstod, da Baddeley og Hitch (1974) i stedet kom frem til, at der var tale om 2 lagre, altså en multi-store model. Siden er der så tilføjet et 3. lager til modellen… men det kommer vi til.

2 indgange til arbejdshukommelsen

Der er grundlæggende 2 veje, hvorfra information kan tilgå vores arbejdshukommelse: indefra og udefra.

• Indefra forstås som vores langtidshukommelse (long-term memory), altså alt dét, vi allerede ved, kan og husker.

• Udefra forstås som de ting, som vi udsættes for og skal forholde os til. Dette sker gennem vores sensory memory.

Vores sensory memory er kort sagt alt dét, som vores sanser opfanger. Her “opbevares” det i op til 2 sekunder, inden det enten forsvinder igen (decay) eller føres videre til vores arbejdshukommelse.

Så med andre ord kan man sige, at vores arbejdshukommelse er dér, hvor vores oplevelser møder vores viden (eller vores sensory memory møder vores long-term memory).

Arbejdshukommelsens elementer

• Vores arbejdshukommelse består først og fremmest af vores Central Executive (egentlig Central Executive Function). Det er en slags manager, som bestemmer, hvad der skal ske med alt den information, som befinder sig i arbejdshukommelsen.

• Dernæst har vi the phonological loop, som den ene af 2 processystemer (eller lagre). Her bearbejdes alt dét, vi hører. Men også alt dét, vi siger. Og faktisk også alt dét, vi læser, da læsning fungerer som en slags højtlæsning for vores indre øre.

• Det andet processystem er the visuo-spatial sketchpad (ja “visuo”, ikke “visio”). Det er her, hvor alt dét, vi ser og føler, bearbejdes.

• Det 3. lager, som jeg også nævnte, kaldes the episodic buffer. Som buffer antyder, er dette et slags midlertidigt opholdssted, inden information bevæger sig til og fra vores langtidshukommelse.

Hvis vi f.eks. har et minde i vores langtidshukommelse, som indeholder både visuelle og auditive elementer (episodisk hukommelse), skal det først forbi vores episodiske buffer, inden vores Central Executive kan fordele det til de 2 øvrige systemer.

Hvis vi derimod har et billede eller en lyd i vores langtidshukommelse (semantisk hukommelse), ryger det enten direkte til henholdsvis vores visuo-spatial sketchpad eller phonological loop.

Og det giver altså denne model:

Og hvordan kan vi så bruge det i vores træning?

Det er først og fremmest vigtigt at vide, at det er svært at udføre 2 forskellige opgaver i det samme processystem. Det er derfor, at det er nærmest umuligt at lytte og læse på samme tid. Eller at lytte til 2 forskellige ting på samme tid. Eller at klappe sig på maven med den ene hånd og køre den anden hånd rundt over hovedet i cirkler. Det kan lade sig gøre… men det kræver koncentration!

Til gengæld kan vi sagtens udføre 2 forskellige opgaver, hvis de befinder sig i hvert af de 2 processystemer. F.eks. at køre bil og tale samtidig. Eller at støvsuge og lytte til en podcast.

Og i en trænings- eller læringskontekst betyder det også, at vi skal være forsigtige med, hvilken information vi serverer på samme tid. F.eks. skal vi aldrig have tale og tekst på samme tid (hverken når man præsenterer en PPT eller i en e-learning for den sags skyld). Vi risikerer, at folk enten opfanger meget lidt af begge eller slet ingenting af nogen af delene.

Derfor kan det i præsentationer være en god idé med en meget lille/kort bullet, som folk må læse, inden man selv forklarer. Og sørg for at have skjult alle fremtidige bullets med animationer, så folk heller ikke læser forud, mens du taler. Mens tidligere bullets er sløret med transparens, så folk heller ikke læser bagud.

Det er også derfor, at det er virkelig svært at tage noter simultant med, at man lytter til en præsentation. Dét, man er ved at skrive, vil næsten altid være noget andet end dét, der er ved at blive sagt. (Simultan notetagning er også en dårlig idé af andre grunde, men det tilhører et fremtidig indlæg.)

Lige med undertekster er det en anden sag, da de ofte er en ordret gengivelse af dét, der bliver sagt. At læse og lytte er derfor ikke 2 forskellige opgaver i det samme processystem, men grundlæggende én samlet opgave.

Hvad kan man så gøre?

Så der er flere ting, man ikke skal gøre… Men hvad kan man så gøre?

Man kan f.eks. tale mens man viser (forudsat at dét, man viser, ikke indeholder lyd eller tekst). På den måde kan læringsudbyttet forstærkes markant, da det bearbejdes i de 2 systemer på samme tid. Derfor kan det også give god mening at anvende grafer, figurer, mind maps eller concept maps i stedet for tekst, hvis man skal tale samtidig (dette hedder i øvrigt Dual Coding, som også tilhører et fremtidigt indlæg).

Men i allerførste omgang er det nok en rigtig god idé at bruge denne viden til at eliminere ting fra ens praksis, da rigtig mange af os gør os skyldige i ting, vi ikke bør gøre.

Og de 3 typer af Cognitive Load, som jeg nævnte i mit forrige indlæg… de fordeler sig i de forskellige systemer i vores arbejdshukommelse.

Opsummering

• Alt, vi tænker, gør og siger, sker i vores arbejdshukommelse. Det er også her læring finder sted.
• Når vi lærer, skal vi have det lagret i vores langtidshukommelse. Og når vi skal bruge det igen, skal vi kalde det tilbage i vores arbejdshukommelse.
• Når vi lærer noget (eller i det hele taget skal forholde os til noget) sker det i ét af 2 processystemer: the Phonological Loop og the Visuo-Spatial Sketchpad
• The Phonological Loop er for alt auditivt og artikulatorisk, dvs. at lytte, læse og tale.
• The Visuo-Spatial Sketchpad er grundlæggende alt øvrigt.
• Ting kan lagres enkeltvis i hukommelsen (f.eks. et billede eller en lyd), men ting kan også lagres samlet (et indre billede af en ambulance der kører med udrykning). Hvis ting skal lagres samlet, skal de forbi vores Episodic Buffer først.
• Det er ofte let at lave 2 opgaver på samme tid, hvis de ligger i hvert deres processystem, f.eks. lytte og se en demonstration.
• Det er derimod meget svært at lave 2 opgaver i samme processystem på samme tid, f.eks. læse og lytte.