Fokusér på det vigtigste – Cognitive Load Theory

Kender du det, når du forsøger at koncentrere dig, men alle mulige andre ting tager dit fokus?

• Måske prøver du at lytte godt efter, men støj udefra gør, at du ikke kan fokusere,
• Måske forsøger du at følge med i en præsentation, men en stavefejl stjæler din opmærksomhed,
• Eller måske skal du huske et telefonnummer, men glemmer alle tallene, fordi nogen taler til dig.

Alt dette kan forklares med John Swellers Cognitive Load Theory.

For at forstå Cognitive Load Theory skal vi først kigge lidt på vores arbejdshukommelse (working memory).

Tidligere talte man om langtidshukommelse (hvor vores viden og minder er lagret) og korttidshukommelse (viden om dét, der sker eller lige er sket). Korttidshukommelse er dog røget ud af brug til fordel for arbejdshukommelse… altså den type hukommelse, vi bruger til at arbejde.

Vores arbejdshukommelse har en begrænset kapacitet og holder kun på information i 10-15 sekunder (med mindre informationen aktivt bruges eller repeteres). Så hvis kapaciteten overskrides, vil der være nogle ting, som vi ikke kan fokusere på, og som derfor vil forsvinde.

Arbejdshukommelsens kapacitet siges normalt at være 7 +/- 2 “items”. Men hvad er en item så?

En item kan nærmest være alt:

• Et begreb
• Et felt
• En lyd
• En observation
• En tanke
• Osv.

Et eksempel fra min tid som gymnasielærer

Når jeg skulle undervise i grammatik, kunne det for eleverne være en item at forstå ”grundled”. Og dernæst kunne det være en helt ny item at forstå, at grundled er det samme som subjekt. Og når de så samtidig skulle forstå, at et grundled skal kongruere med et udsagnsled, er vi på et 3. item, mens et 4. kunne være, at udsagnsled er det samme som verballed. Og ikke nok med, at de skal forstå og huske disse ting, så skal de også til at anvende dem samlet. Det er 5 items. Hvis der så samtidig er nogen, der snakker ude på gangen, er det lige pludseligt 6 items. Og tanken om, at grammatik er svært og måske fuldstændigt ligegyldigt, er lige pludselig et 7. item. Og hvis de samtidig er sultne, trætte, eller jeg kommer med eksempler, så er det 8 items. Og så er der nok en del af dem, som oplever cognitive overload og ikke længere kan følge med.

Til sammenligning var min viden om grammatik langt mere udviklet, struktureret og automatisk (mit schema; som jeg laver en post om på et senere tidspunkt). Så alt, der har med grammatik at gøre, var 1 item for mig. At følge og holde min lektionsplan var en 2. item. Og at være opmærksom på eleverne var en 3.

Det svarer nogenlunde til, at eleverne skulle bruge 6 items på at huske bogstaverne L Æ R I N G i den præcise rækkefølge, mens jeg skal bruge 1 item på at huske ordet ”læring”. Og hvor en mindre forstyrrelse ville kunne gøre, at eleverne glemmer ét eller alle af bogstaverne, ville det sandsynligvis ikke have nogen effekt på mig, da jeg stadig har en masse kapacitet at give af.

3 typer af cognitive load

Der findes grundlæggende 3 forskellige typer af cognitive load, som vi udsættes for:

• Intrinsic Cognitive Load: Hvad der har at gøre med den iboende kompleksitet i dét, vi skal forstå. F.eks. at vide, hvad et subjekt er. Eller at vide, hvordan procentregning fungerer.

• Germane Cognitive Load: Ting, der hjælper os med at forstå noget. Det kan f.eks. være en PowerPoint, vi følger med i. De eksempler vi bruger til at forstå tingene. Eller den huskeregel, som vi laver for bedre at kunne huske det.

• Extraneous Cognitive Load: Alt, der er sagen uvedkommende. Det kan f.eks. være støj fra gangen. En person, der hoster. En stavefejl. Et pixeleret billede. Et unødvendigt billede. En joke. Baggrundsmusik. At skulle bruge kræfter på at læse en fodnote og finde tilbage til teksten igen. Besynderlige håndbevægelser fra træneren. En sjov udtale af et ord. You get the point… det kan være næsten alt.

Anvendelse i praksis

Det siger sig selv, at vi skal skrue så meget ned for extraneous cognitive load som overhovedet muligt. Det er grundlæggende støj, som bare, ja, støjer.

Så hvis man som træner ønsker at lave en joke eller fortælle noget sjovt, så sørg for, at det er relevant for forståelsen af materialet (Germane) i stedet for irrelevant (Extraneous).

Og hvis man skal præsentere et kagediagram, så hav forklaringer oven på hvert kagestykke i stedet for som punkter ved siden af, da man her skal bevæge øjnene frem og tilbage:

Og hvis man laver slides, kan man fjerne alle illustrationer og grafik, som ikke er direkte relevante for forståelsen, men som kun agerer pynt.

Og når man laver slides, kan det være en god idé at anvende animationer, så man styrer folks blik, og de derfor ikke ender med at læse i forvejen og misse, hvad der bliver sagt. F.eks. ved først at vise bullets og tekst, når det bliver nævnt. Samt at sløre (transparens) ting, der allerede er blevet sagt.

Og så er det også en god idé at have en klar og tydelig struktur og opdeling i sit materiale, så man ikke pludselig sidder og tænker “hvordan havnede vi lige her”, da dette også er spildt energi.

Man skal dog være opmærksom på, at selvom f.eks baggrundsmusik kan være extraneous i ét tilfælde, kan det være germane i et andet… f.eks. ved at forstærke et budskab eller følelse i en film.

Chunking – Inddél i mindre bidder

For at reducere cognitive load giver det rigtig god mening at arbejde med chunking… altså at tage noget materiale og inddele det i mindre logiske bidder, som dernæst serveres i en logisk rækkefølge.

Det nytter ikke noget at lære eleverne om sætningsstruktur som ét samlet hele som det allerførste. Vi er nødt til først at splitte det op i konstituenter (subjekt, verballed osv.) og arbejde med dem enkeltvist. Og måske endda allerførst have fokus på substantiver, før vi begynder at arbejde med subjekter.  

Opsummering

• Vores arbejdshukommelse har en begrænset kapacitet – op til 7 items.
• Items er ting, vi skal bruge kræfter på at forstå enkeltvis. Hvad der for nogle er 5 separate items kan være 1 item for en anden person.
• Eftersom vi kun har op til 7 items (og en begrænset kognitiv kapacitet), skal vi sørge for, at det er den rigtige type cognitive load, vi udsætter folk for.
• Der findes 3 typer cognitive load: intrinsic (den specifikke ting i fokus), germane (ting, der er relevante for forståelsen af den specifikke ting) og extraneous (støj eller ting, som ikke har noget med den specifikke ting at gøre).
• Hvis vi eliminerer extraneous cognitive load, har vi mere overskud til at fokusere på det vigtigste.
• Vi skal sørge for at servere ting med den rigtige sværhedsgrad og kompleksitet. Det kan vi gøre gennem chunking.