Kolbs læringscirkel er en model, som bruges i rigtig mange store virksomheder og organisationer, og for nyligt stødte jeg også på den hos os selv i Skatteministeriets koncern. Hvor den de fleste steder, jeg har set den, bruges til af rammesætte læringstilgangen eller “læringsideologien”, så spiller den hos os en meget mindre rolle. Men det ændrede dog ikke på, at jeg fik lyst til at skrive et indlæg om den.
Hvad den er, og hvad den ikke er
Kolbs læringscirkel – også nogle gange kaldt Kolbs læringscyklus – udspringer af den amerikanske psykolog David Kolbs forskning inden for erfaringsbaseret læring (experiential learning) og daterer sig tilbage til 1980’erne.
Erfaringsbaseret læring er grundlæggende ideen om, at læring sker gennem, ja, erfaring. Her er tanken, at man lærer bedst ved selv at gøre og opleve noget frem for blot at modtage information passivt (f.eks. via forelæsninger og anden envejskommunikation). Men erfaring alene er ikke nok – det er kombinationen af handling og refleksion over den pågældende oplevelse, der skaber reel læring.
Kort sagt: Learning by doing… men med eftertanke.
Det lyder jo alt sammen meget fornuftigt, og det er det et langt stykke hen ad vejen faktisk også. Men det vender vi tilbage til.
Hvad man ikke længere taler om
Der, hvor modellen undervejs er blevet udsat for kritik, er dens dele om læringsstile. Kolb mente nemlig, at der fandtes 4 læringsstile, og at man har én af disse og derfor lærer bedst på denne måde:
- Divergeren – foretrækker konkret erfaring + reflekterende observation.
- Assimilatoren – foretrækker abstrakt begrebsliggørelse + reflekterende observation.
- Konvergeren – foretrækker abstrakt begrebsliggørelse + aktiv eksperimentering.
- Akkomodatoren – foretrækker konkret erfaring + aktiv eksperimentering.
Men som faste læsere af bloggen ved, så findes der slet ikke læringsstile. Som med øvrige modeller om læringsstile gælder nemlig, at man lærer bedst, hvis man udsættes for adskillige typer af læring, altså dét, vi kalder for dual coding.
Af samme grund er der derfor nærmest heller ingen, der nævner læringsstilene, når de i dag anvender Kolbs læringscirkel.
Cirklens 4 trin
Modellen er formet som en cirkel med pile fra hvert af trinene fra 1-4 og så videre til 1 igen. På den måde kører hele processen i ring.
Dette giver i sig selv rigtig god mening, da det på denne måde anskuer læring som en uendelig proces, hvor alt ny viden altid vil stå på skuldrene af eksisterende viden.
- Trin 1: Konkret erfaring (Concrete Experience): Her erfarer man noget i praksis – det kan være en opgave, en situation eller en hændelse. Det er udgangspunktet for den pågældende læringscyklus. På den måde kan man altså i teorien have en ny læringscyklus, hver gang man gør sig en ny erfaring.
- Trin 2: Reflekterende observation (Reflective Observation): Her stopper man op og tænker over den erfaring, man netop har gjort sig. Hvad skete der? Hvad fungerede? Hvad fungerede ikke? Man betragter erfaringen fra forskellige vinkler uden nødvendigvis at handle endnu. “Observation” skal her forstås som ens indre blik – dvs., at man kigger indad. Dette kan gøres på egen hånd eller f.eks. gennem sparring.
- Trin 3: Abstrakt begrebsliggørelse (Abstract Conceptualization): Her omdanner man sine refleksioner til konkret viden eller forståelse. Man danner teorier, drager konklusioner og generaliserer for på den måde at gøre det meningsfuldt og koble det til eksisterende viden. Dette kan gøres både på egen hånd eller f.eks. ved hjælp af en underviser.
- Trin 4: Aktiv eksperimentering (Active Experimentation): Her afprøver man sin nye viden i praksis. Man tester sine konklusioner og teorier i nye situationer – hvilket igen fører til nye konkrete erfaringer, og cirklen starter forfra. Det kan være i egen praksis (ens workflow), men det kan også være i en simulering af egen praksis, så det stadig foregår i et trænings-setting.
Hele cirklen rundt
Selvom det kan være svært at få øje på, da modellen er formet som en cirkel, fremstiller Kolb dog stadig læring som en lineær proces – eller i hvert fald en rigid proces. Du starter her, du skal igennem disse faste trin, og du slutter her. Dette er et andet kritikpunkt, som modellen er blevet udsat for (foruden delen om læringsstile).
Til Kolbs forsvar skal det siges, at tanken med modellen er, at man kan indtræde på et hvilket som helst stadie. Det behøver derfor ikke at være fra 1-4. Det kan også være fra 2-4 osv. (Dette gør selvfølgelig stadig processen lineær.)
Så hvor den fulde cyklus ville være at
gøre en erfaring -> reflektere -> gøre det til konkret viden -> afprøve ny viden
Så kan man også gøre sig en tanke eller få en ide og derved starte ved reflektionen
reflektere -> gøre det til konkret viden -> afprøve ny viden
Og man kan få foræret ny viden gennem undervisning, som så skal ud at afprøve
gøre til konkrete viden -> afprøve ny viden
Man kan blive sat ned i en kontrolleret simulation og gennemføre et tilrettelagt forløb
afprøve ny viden
Sådan kan modellen bruges
Foruden de allerede nævnte kritikpunkter beror modellen helt grundlæggende på en ret forsimplet forståelse af, hvordan læring fungerer i hjernen. Den skal derfor også tages med et gran salt, hvis man ønsker at bruge den i sin bogstavelige forstand.
Man kan dog sagtens bruge den til at give andre en letforståelig introduktion til, hvordan læring fungerer – f.eks. i starten af et meget praksisnært uddannelsesforløb.
Den kan også sagtens bruges som symbol for, hvordan man ønsker at arbejde med læring på strategisk niveau i en virksomhed eller organisation. Modellen fortæller nemlig særligt 2 ting:
- At man skal tage ved lære af sine erfaringer
- At man skal afprøve / anvende ny læring, efter man har erhvervet den.
… og det giver jo sindsygt god mening! Hvilke steder ville sig nej til det?
Kobling til 70:20:10
På mange måder kan modellen også bruges til at understøtte 70:20:10, som også er et framework, der bruges mange steder – hos os selv inklusive.
Modellen fortæller kort sagt, at 70 % af vores læring sker gennem vores daglige arbejde, 20 % gennem social læring (f.eks. sparring med kollegaer) og 10 % gennem formel uddannelse (kurser og e-læring).
Når man vælger at arbejde strategisk med 70:20:10, tilvælger man nemlig vigtigheden af, at læringen sker i det daglige, at den skal være praksisnær, og at enhver aktivitet, som ikke er ens normale arbejde, skal tænkes ind i ens workflow, f.eks. gennem performance support.
På samme måde fremhæver Kolbs læringscirkel, at man skal lære gennem erfaringer. Og at enhver læring skal føres ud i handling efterfølgende. Her kan man dog tænke de 10 og 20 % ind som en del af trin 2 og 3 i processen, hvor faglig eller social sparring samt mere formelle kurser tager direkte afsæt i medarbejderens praksis – altså her hvor de har haft erfaringen fra trin 1.
Opsamling
- Kolbs læringscirkel (også nogle gange kaldet Kolbs læringscyklus) beskriver, hvordan man går fra erfaring til læring.
- Modellen bygger på erfaringsbaseret læring, som er et felt, Kolb selv har udviklet. Dette hedder experiential learning på engelsk.
- Modellen bruges i mange store virksomheder og organisationer som et overordnet framework for (eller symbol på), hvordan man tænker læring.
- I modellens oprindelige form er der også indtænkt læringsstile.
- Læringsstilene bruges dog sjældent længere, når modellen anvendes.
- Modellen består af 4 trin:
- 1. Konkret erfaring: man ser noget eller erfarer noget
- 2. Reflekterende observation: man reflekterer og tænker over det
- 3. Abstrakt begrebsliggørelse: man får det til at give mening og kobler det til eksisterende viden
- 4: Aktiv eksperimentering: man afprøver den nye viden i praksis
- Da modellen er en cyklus, kan man sige, at denne nye viden, som man nu har afprøvet i praksis, kan danne grundlag for fremtidige erfaringer, hvorfor cyklussen starter på ny.
- Modellen har sine begrænsninger og har også været udsat for en del kritik. Men den fungerer rigtig godt som et rammeværktøj.
Skriv et svar