Hvad er den mest effektive måde at lære på? Det spørgsmål har jeg behandlet flere gange her på bloggen. Og svaret er næsten altid det samme: det afhænger af, hvad du vil lære, hvem du er, og hvad konteksten er.
Der er dog én ting, som er sikkert, og det er, at viden og bevidsthed om egen læring har en positiv effekt på ens læring. Eller sagt med andre ord: hvis man ved, hvad der virker, forholder sig til hvad man foretager sig og løbende tilpasser derefter, så har det en positiv effekt.
Dette hedder metakognition, og det er måske en af de mest undervurderede og oversete kompetencer inden for læring. Og det er dét, som dette indlæg handler om.
Hvad er metakognition?
Begrebet (metacognition på engelsk) blev introduceret af den amerikanske psykolog John Flavell i 1970’erne. Han beskrev metakognition som tænkning om tænkning – altså evnen til at reflektere over og regulere sine egne kognitive processer…
Og det er mere eller mindre også det, som metakognition betyder. Begrebet “kognition” dækker over de mentale processer i hjernen, som gør os i stand til at tænke, lære og forstå. “Meta” betyder grundlæggende “laget over”. Så metakognition er altså at tænke over, hvordan vi tænker, lærer og forstår.
Metakognition opdeles typisk i 2 komponenter:
- Metakognitiv viden handler om, hvad man ved om sin egen læring. Hvad er jeg god til? Hvad er svært for mig? Hvilke strategier virker, når jeg skal lære noget komplekst? Det er altså en reflekterende selvbevidsthed om ens egne læringsprocesser.
- Metakognitiv regulering handler om, hvordan man aktivt styrer, justerer og tilpasser sin læringsproces på baggrund af ens metakognitiv viden. Det er evnen til at planlægge sin tilgang, forholde sig til sin forståelse undervejs og evaluere, om man faktisk har lært det, man troede man havde lært.
Illusion of Competence – når vi tror, vi har lært noget
Når jeg omtaler metakognition som en af de mest oversete og undervurderede kompetencer inden for læring, skyldes det, at vi helt generelt er virkelig dårlige til at vurdere vores egen forståelse og indlæring.
Det kaldes Illusion of Competence, og det er langt mere udbredt, end vi nok bryder os om at indrømme. Man læser en tekst, nikker genkendende og antager, at man har lært det. Men efter nogle dage eller en uge må vi ofte erkende, at vi husker meget lidt. Vi havde forstået det… men ikke lært det.
Det er her, Retrieval Practice og Testing Effect kommer ind i billedet. Det at hente viden frem fra hukommelsen er nemlig ikke bare en effektiv læringsteknik. Det er også en metakognitiv handling, hvor man aktivt tester sin egen forståelse og læring i stedet for at tage den for givet. Det er altså forskellen på at tro, man kan det, og at vide, man kan det.
Elaboration – at udfolde ny viden for sig selv
En af de mest effektive metakognitive strategier er Elaboration. Det betyder at uddybe, udfolde og udvide ny viden ved aktivt at stille sig selv nogle spørgsmål: Hvad betyder det? Hvordan hænger det sammen med det, jeg allerede ved? Hvad ville der ske, hvis det var anderledes?
Det handler altså grundlæggende om at bearbejde information på et dybere niveau – at flytte indlæring fra fra shallow processing til deep processing. Og det er en bevidst strategi, der kræver metakognitiv opmærksomhed. Man skal aktivt vælge at grave dybere og udfolde det for sig selv i stedet for at nøjes med overfladen.
Dette spiller også ind i Generation Effect. Når man selv genererer sine egne forklaringer og eksempler, huskes det langt bedre end blot at modtage dem fra andre. At gøre dette er dog en aktiv handling, og det kræver derfor også, at man ved, at det er en effektiv læringsstrategi – og dernæst at man husker at gøre det.
Planlægning og regulering
Metakognition handler altså ikke kun om, hvad man ved om sin læring. Det handler også om, hvad man gør med denne viden.
Her er koblingen til Planning Effect og MCII (Mental Contrasting with Implementation Intentions) interessant. Det at planlægge sin læring -hvornår, hvordan og under hvilke omstændigheder man vil lære – er en metakognitiv handling. Man bruger sin viden om sig selv og sine omgivelser til at designe en lærings- og implementeringsproces, så læringen simpelthen har bedre forudsætninger for at lykkes.
Og MCII tager det skridtet videre ved at visualisere både det ønskede mål og de forhindringer, der sandsynligvis vil opstå.
Learning to learn-workshop
Her er jeg fremme ved noget, jeg selv har appelleret til i mange år, og som jeg mener er en af de mest undervurderede investeringer, en organisation kan foretage.
Når organisationer slår sig op på at være lærende organisationer med en god læringskultur, investerer de typisk i at producere og levere læring – kurser, e-læring, workshops, communities of practice eller tid og rammer til refleksion og udvikling. Det er også alt sammen godt. Men det er kun den ene side af ligningen.
For hvad nytter det, at læringsindholdet eller rammerne er i top, hvis medarbejderne ikke ved, hvordan de anvender dem bedst? Det er lidt som at købe et dyrt fitnesscenter-abonnement til alle medarbejdere uden nogensinde at lære dem, hvordan man træner effektivt. Redskaberne er der. Men kompetencen til at bruge dem er der ikke.
En learning to learn-workshop handler om præcis det – at klæde medarbejderne på til at lære hensigtsmæssigt. Ikke bare til kurser, workshops og uddannelse, men også i hverdagen. I de 70 % i 70-20-10. I mødet med nye opgaver, nye kolleger og nye udfordringer.
En sådan workshop kunne i praksis dække:
- Metakognition og selvregulering – hvad ved du om, hvordan du lærer? Og hvordan kan du bruge den viden aktivt?
- Effektive læringsstrategier – Retrieval Practice, Spaced Repetition, Elaboration og Generation Effect. Ikke som abstrakte begreber, men som konkrete og håndgribelige teknikker og værktøjer, man kan tage med hjem og bruge med det samme.
- Planlægning og transfer – hvordan man sikrer, at læringen rent faktisk ender med at ændre ens adfærd. Her kommer Planning Effect og MCII ind i billedet.
- Mindset og motivation – Growth Mindset, Mastery Orientation (Goal Orientation Theory) og Self-Efficacy som det psykologiske fundament. For ingen af de ovenstående strategier virker, hvis man grundlæggende tror, at ens evner er fastlagte. (Indlæg om disse er på trapperne.)
Gevinsten er dobbelt. Medarbejderne får mere ud af den læring, organisationen allerede investerer i. Og de bliver bedre til at lære af hverdagens opgaver, udfordringer, erfaringer og samspil med kollegaer. Det er ikke bare en investering i én kompetence. Det er en investering i alle fremtidige kompetencer.
Jeg ved, at DJØF også starter deres udbudte kurser med en 100 %-læring workshop. Jeg har ikke deltaget i en, men ud fra deres beskrivelse virker det til, at det er de samme principper, de bringer i spil. På mit eget arbejde i Skatte- og Vækstministeriets koncern er vi også ved at implementere noget lignende forud for vores udbud.
På sig er målet så at få det bragt ud til alle medarbejdere uafhængigt at, om de skal deltage i kurser eller ej. Langt størstedelen af læringen falder nemlig uden for undervisningslokalet.
Kan metakognition trænes?
Ja!
Metakognition er ikke en fast egenskab, man enten har eller ikke har. Nogle er helt naturligt gode til det, og andre har et arbejde foran sig. Men heldigvis er det en kompetence, som kan udvikles gennem refleksion, feedback og undervisning i læringsstrategier.
Den største udfordring er, at metakognition sjældent eksplicit læres. Man forventer, at folk selv opdager, hvad der virker og ikke virker for dem. Men forskning viser, at mange ikke har nogen anelse eller anvender ineffektive og kontraproduktive strategier. Som passivt indtag (aktiv vs. passiv læring) eller læringsstile.
Opsamling
- Metakognition er evnen til at tænke over og regulere sin egen tænkning og læring.
- Den opdeles i metakognitiv viden (hvad ved jeg om min egen læring?) og metakognitiv regulering (hvordan styrer jeg min læringsproces?).
- Illusion of Competence er en af de største faldgruber – vi er dårlige til at evaluere vores egen læring.
- Retrieval practice og testing effect er metakognitive handlinger, der tester forståelsen aktivt frem for at tage den for givet.
- Elaboration, generation effect og deep processing er alle metacognitive strategier, der kræver bevidst valg om at grave dybere i stoffet.
- Planning effect og MCII er metakognition i praksis, hvor man bruger sin viden til at designe en lærings- og implementeringsproces.
- En learning to learn-workshop er en af de mest undervurderede investeringer, en organisation kan foretage i læring og kompetenceudvikling. Den klæder medarbejderne på til at lære hensigtsmæssigt, både i kurser og i hverdagen.
Skriv et svar