Her får du min allerførste anbefaling. Og jeg vil i den henseende understrege, at der ikke er tale om sponsoreret indhold.
Det drejer sig om podcasten Omstilling fra konsulenthuset Virtio.
Som navnet delvist antyder, drejer podcasten sig om de udfordringer, der er med den digitale omstilling inden for læring og vidensdeling. Og i hvert afsnit får vært Frederik Lindhardt besøg af en ny gæst, som alle arbejder med læring i større danske virksomheder.
Jeg ser altid frem til at lytte til podcasten og hører den så hurtigt som muligt. Og jeg tager også næsten altid noter undervejs, hvoraf adskillige ting allerede er blevet implementeret i mit daglige arbejde.
3 gode grunde til at lytte
- Det er virkelig givende at lytte til og blive inspireret af en masse dygtige L&D-folk rundt omkring i øvrige danske virksomheder.
- Frederik Lindhardt er virkelig god til at stille de helt rigtige spørgsmål. Både når det kommer til at få essensen frem. Men også ift. at få koncepter og begreber uddybet. Jeg har til dato ikke oplevet, at der var noget, jeg ikke kunne forstå.
- Hvert afsnit er kun cirka 30 min, hvilket gør, at det er ret overskueligt at skulle gå i gang. Ligesom det også er nemt at finde tilbage til tingene igen.
Og så sidder vi som L&D-folk ofte i ret små teams, måske endda som den eneste. Derfor kan det også ofte være svært at sparre og snakke om de udfordringer, vi står med. Og derfor er det virkelig fedt med Omstilling, hvor man netop kan høre, at man ikke alene. Men at selv de allerdygtigste står med lignende udfordringer.
Og så er Omstilling mig bekendt også den eneste podcast om L&D på dansk.
Så giv podcasten et lyt! 👂👂👂 Den er Laerning.dk-approved 💯
Skriv et svar