Hvad er Generation Effect?
Prøv at kom med et bud. Du må ikke læse videre, før du har gættet!..
Okay, titlen på dette indlæg var måske lidt af en ledetråd.
Første gang, jeg hørte om Generation Effect, var nogenlunde sammenfaldende med opførelsen af Generationernes Hus på Aarhus Ø. Så det var naturligvis i den retning, at mine tanker vandrede. Men der er dog ingen sammenhæng mellem Generation Effect og aldersgenerationer.
Generation Effect drejer sig derimod om at genere (eller at skabe) et svar. Og det er et virkelig brugbart læringstrick, som er rigtig nemt at gå til!
Grundlæggende går Generation Effect ud på, at folk husker noget bedre, hvis de først skal gætte på, hvad noget er, hvad det betyder, eller hvordan det bruges, inden de skal lære om det. Og hvis du rent faktisk forsøgte at komme med et bud selv, så vil du formentligt også huske Generation Effect bedre, når du er færdig med dette indlæg, end hvis jeg bare havde forklaret det.
Teorien bag Generation Effect
Mig bekendt er man faktisk en smule usikker på, hvorfor Generation Effect virker. Man kan måle en klar sammenhæng. Og der er også nogle gode bud, der forsøger at forklare hvorfor:
Uanset om man svarer rigtigt eller forkert, er man igang med at genkalde viden fra ens langtidshukommelse for at kunne svare (retrieval practice). Man er altså igang med at koble nyt materiale og kendt materiale, hvilket fordrer til deep processing. Så ved at skulle gætte, danner vi samtidig en stærk base for den efterfølgende læring.
Hvis man svarer rigtig, vil det ofte resultere i en vis grad at glæde og stolthed. Det er derfor meget muligt, at vi lagrer denne episode som et minde (episodisk hukommelse) og ikke bare som et faktum (semantisk hukommelse). Det vil derfor være lettere at genkalde, da der er flere elementer (cues) tilknyttet.
Hvis vi svarer forkert, vil det modsatte ovenfor givet vis ske. Vi lagrer det som et minde, at vi svarede forkert. Dette ville i sig selv være ret skidt, hvis man ikke fik det rigtige svar at vide bagefter, så det skal man selvfølgelig huske! Én anden forklaring skal findes i Transformative Learning. Vi husker simpelthen læring bedre, hvis det kan knyttes op på aha-oplevelser (helt i tråd med episodisk hukommelse). Og det er som regel en aha-oplevelse, når vi finder ud af, at vi tog fejl.
Anvend Generation Effect i praksis
At anvende Generation Effect i praksis er sådan set ret nemt. Start med at få folk til at gætte, før du gennemgår noget.
Det kan måske virke lidt omvendt at skulle “teste” folk, før de har lært noget. Og derfor kan man med rette også nøjes med at anvende Generation Effect til de MEGET vigtige ting. For som Isolation Effect fortæller os, husker vi ting bedre, hvis de skiller sig ud. Og Generation Effect skiller sig selvsagt mest ud, hvis vi ikke bruger det særligt ofte. Og på den måde kan vi opnå en endnu stærkere effekt.
Senest jeg selv brugte Generation Effect (udover øverst i dette indlæg), var til en workshop om feedback og aktiv lytning. Jeg havde skrevet “Feedback”, “Feed Up” og “Feed Forward” på en slide, og jeg bad derefter deltagerne om at diskutere 2 og 2, hvad de forstod ved disse bullets, inden vi efterfølgende gennemgik dem.
Det er sådan set meget nemt at anvende, når man selv har kontrollen facilitator eller den, der præsenterer.
Læring på egen hånd
Og hvad så, når man ikke har kontrollen, og folk skal lære på egen hånd, som f.eks. i e-learnings eller i en tekst?
En mulighed er at have slides eller sekvenser med et spørgsmål, som folk skal svare på (ligesom i toppen af dette indlæg). Og så ellers håbe på, at folk rent faktisk gør det. Det er dog lettest at lade være, og derfor er dette måske ikke den mest effektfulde måde.
Et andet eksempel kunne være have titler på afsnit i tekster eller sektioner i e-learnings, som fordrer til “generation”. Men her er der formentligt samme risiko som ovenfor, at folk bare lader være.
En måde, hvor på man faktisk “tvinge” folk til at gøre det, er at have fritekst-felter, så man skal indtaste et svar, før man kan fortsætte. Administrationen af dette kan enten løses manuelt eller med AI. Og i teorien behøver man kun at give meget lidt eller ingen feedback, da læringen alligevel først kommer bagefter.
Og hvis du vil bruge Generation Effect på dig selv for at huske ting bedre, så stop op, hver gang du støder på nye begreber, og spørg dig selv, hvad de betyder. Og først derefter undersøg begrebet eller læse videre.
En sidste lille vigtig detalje:
Generation Effect er ikke bare at generere et svar, efter at man har lært om det! Så at stille et spørgsmål efter at have gennemgået teori er ikke Generation Effect.
Generation Effect begrænser sig altså til at generere et svar om noget, inden man har lært om det.
Opsummering
- Hvis folk skal gætte på, hvad noget betyder, er eller det anvendelse, før de lærer om det, vil de huske det bedre.
- At gætte er lig med at generere et svar uden at have viden om emnet på forhånd.
- Forklaringen er formentligt, at forklaringen lagres som et minde (episodisk) i stedet for som et faktum (semantisk).
- Episodisk hukommelse er lettere at genkalde, da der er flere elementer tilknyttet.
- Generation Effect beskriver altså den effekt det har på evnen til at huske, at man selv skal genere et svar, inden man har lært om emnet.
- Det er derfor ikke Generation Effect, når man skal svare på et spørgsmål efter at have lært om noget… selvom man også her skal generere et svar.
Skriv et svar