Få det vigtige til at skille sig ud – Isolation Effect

Nu har jeg allerede nævnt Isolation Effect et par gange i tidligere indlæg. Så det er vist også på høje tid at kigge lidt nærmere på dette begreb.

Isolation Effect går også under navnet Von Restorff-effekten efter dets “opfinder” Hedvig Von Restorff. Og det går grundlæggende ud på, at vi husker ting bedre, som er isolation fra andre ting… eller sagt med andre ord: ting der skiller sig ud fra resten.

I hendes forsøg blev adskillige testdeltagere udsat for forskellige ting, hvor alle undtagen 1 mindede om hinanden… så hvor 1 skillede sig ud. Forsøget viste, at folk over en bred kam meget bedre kunne huske det element, der var anderledes, end de øvrige elementer.

Hvor kender vi ellers Isolation Effect fra?

Jeg nævnte Isolation Effect i mit indlæg om Seductive Detail Effect. Her fortalte jeg, at vi ofte husker de små detaljer, der er lagt ind for at gøre materialet attraktivt, bedre end vi husker selve materialet. Særligt når detaljerne skiller sig ud eller ikke er direkte relaterede til indholdet. F.eks. når vi laver en joke eller ryger lidt ud af en tangent.

Jeg nævnte det dog også i mit indlæg om 10 tips til bedre tekst i e-learnings. Her fortalte jeg, at vi med fordel kan fremhæve nøglebegreber, da man således husker disse bedre, fordi de skiller sig ud fra resten af teksten. Men at vi også skal bruge det med omhu… det skiller sig jo ikke ud, hvis vi gør det ofte.

Et andet sted, man måske kender begrebet fra er fra Daniel Kahneman og hans Peak-End Rule… altså reglen om, at vi husker ting bedre, der er sket ved en oplevelsens peak (klimaks/antiklimaks) og afslutning. For “end” gælder recency effect… at vi simpelthen bedre husker dét, der er mest recent… altså det seneste, der skete. Og for peak er der altså ofte tale om dét i en oplevelse, som skiller sig allermest ud fra resten. Så isolation effect kan altså både manifestere sig ift. enkelte elementer (f.eks. et ord eller en slide), men også ift. en hel oplevelse.

Og hvordan kan jeg så bruge det i mit arbejde?

Jeg har allerede nævnt 3 eksempler i afsnittet ovenfor. Men her er lidt flere:

  • Hvis du har en PPT, kan du have de vigtigste punkter på egen slide, som har en anden baggrundsfarve
  • Hvis du har en masse teori efterfulgt af en øvelse, vil folk nok huske øvelsen bedre end resten… særligt hvis man skifter setting, så det virkelig adskiller sig. Så det er en enestående lejlighed at benytte sig af.
  • Det kan også bruges ift. farver i en e-learning eller PPT for at henlede folks opmærksomhed på noget

I virkeligheden er det næsten kun fantasien, der sætter grænser.

Opsummering

  • Vi husker ting bedre, hvis de skiller sig ud fra de omkringliggende ting… eller med andre ord er isolerede.
  • Det kan være ting, man har forberedt, f.eks. en PPT-slide, som har en anden farve; en øvelse, som foregår væk fra træningslokalet; eller bare noget uventet.
  • Det kan være ting, som man ikke har forberedt, f.eks. et strømafbrud, en fejl i ens PPT, en joke på klassen.
  • Navnet Isolation Effect beskriver således den stærke effekt det har på evnen til at huske, hvis noget har optrådt i isolation fra andre ting… eller med andre ord: skilt sig ud fra resten.

Ét svar

  1. […] kan man med rette også nøjes med at anvende Generation Effect til de MEGET vigtige ting. For som Isolation Effect fortæller os, husker vi ting bedre, hvis de skiller sig ud. Og Generation Effect skiller sig […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *