Sådan sikres buy-in – IKEA-effekten

I det seneste indlæg skrev jeg om Learning Transfer – altså hvordan vi sikrer, at læringen også ender med at blive anvendt. Et af de væsentligste ting til at lykkes med dette er anvendelse af The Theory of Identical Elements… altså at læringsituationen skal minde så meget om anvendelsessituationen.

En anden måde at sikre, at læringen anvendes, er at skabe større buy-in hos modtageren. Til dette er IKEA-effekten et rigtig godt værktøj!

IKEA-effekten: Vi elsker dét, vi selv har skabt

IKEA-effekten handler grundlæggende om, at man tillægger mere værdi til noget, som man selv har været med til at skabe… lidt ligesom når man samler et IKEA-møbel og bagefter har en vis portion stolthed over det færdige produkt. Og det er faktisk netop gennem forsøg med at samle IKEA-møbler, at effekten har fået sit navn.

Navnet IKEA-effekten stammer fra et amerikansk studie fra 2011 (The IKEA Effect: When Labor Leads to Love), hvor forskere lod deltagerne samle IKEA-møbler, bygge Lego-modeller og folde origami. Derefter skulle de vurdere værdien af deres egne kreationer sammenlignet med færdiglavede versioner. Resultatet var tydeligt: folk tillagde deres egne produkter langt større værdi – simpelthen fordi de selv havde lagt kræfter i det.

I en L&D-kontekst kunne det konkret betyde, at folk er mere tilbøjelige til at gå hele vejen med at anvende ny viden og færdigheder, hvis de selv har været med til at forme læringsforløbet eller koble det til deres egne erfaringer, simpelthen fordi følelsen af ejerskab og dertilhørende commitment er større.

Ejerskab som læringsstrategi

IKEA-effekten er bestemt ikke det eneste læringsgreb, som omhandler ejerskab – også teorier som Adult Learning Theory, Self-Persuasion og Co-creation peger på, at involvering og medskabelse er afgørende for læring og buy-in

Adult Learning Theory, også kendt som Androgogy, er en læringsteori af lidt ældre dato, som forklarer, at der er 5 grundlæggende principper, som skal være opfyldt, for at læring kan finde sted hos voksne. Knowles, skaberen bag teorien, brugte begrebet androgogy (at lede voksne) til at adskille det fra pedagogy (at lede børn), da han var af den overbevisning, at læring hos voksne sker på andre præmisser end børn.

Princip 1 og 2 i Adult Learning Theory er:

1. Self-concept: Voksne er selvstændige individer, og vil derfor gerne have medbestemmelse og være med til at træffe beslutninger om læringens form of udfoldelse.
2. Adult-learning experience: Voksne har ofte en bred vifte af erfaring inden for forskellige emner, og de lærer bedst, hvis de får lov til at trække på og koble ny læring til denne viden.

De øvrige principper kan findes i Termer.

Self-persuasion handler om, at folk er mere tilbøjelige til at gennemføre handlinger og bakke op om beslutninger, hvis de selv har ræsonneret sig frem til, hvorfor de er vigtige. Meget lig IKEA-effekten, men hvor IKEA-effekten drejer sig om ejerskab over noget, man fysisk har skabt – et produkt eller en idé – handler self-persuasion om ejerskab over sine egne tanker og overbevisninger.

Så hvor IKEA-effekten f.eks. handler om at skabe et produkt, proces eller løsningen, kan man med Self-persuasion skabe buy-in til noget, der allerede eksisterer… f.eks. ved at bede folk om selv at ræsonnere sig frem til, hvorfor det er vigtigt at følge en given proces.

Co-creation handler om, at læringsindhold, løsninger eller projekter udvikles i fællesskab, så deltagerne får ejerskab og engagement. Det kan foregå mellem underviser og kursist(er), hvor kursisten bidrager med input og erfaringer, eller mellem kursister indbyrdes.

Kernen er, at alle aktivt bidrager og føler ansvar for resultatet. Det adskiller sig fra IKEA-effekten, som primært handler om ejerskab over noget, man fysisk har skabt, og fra Self-persuasion, som handler om ejerskab over sine egne holdninger eller overbevisninger. Co-creation kombinerer derimod aktiv deltagelse med fælles ejerskab og social interaktion.

Ejerskab i læring i praksis

Anvendelse af de forskellige teorier kan se ud på mange måder, men her er nogle eksempler på, hvordan det kan se ud:

• Implementation intention / læringskontrakt: Hvor deltageren selv er med til at formulere, hvad de ønsker at få ud af læringen, eller hvordan de har tænkt sig at anvende læringen efterfølgende.
• Refleksionsøvelser: I en workshop eller e-læring kan deltagerne besvare spørgsmål som: “Hvorfor vil denne nye praksis hjælpe dig og dit team?” eller “Hvilke fordele ser du ved at implementere dette?”
• Co-creation af læringsindhold: Lad deltagerne skabe deres egne cases og problemstillinger.
• Elaboration: Man forklarer sig selv, hvordan ny viden kan anvendes på egen praksis.
• Peer-teaching / videndeling: Deltagerne får til opgave at forklare ny viden eller teori til andre i gruppen, f.eks. gennem små præsentationer eller diskussioner. På den måde tager de ejerskab over læringen, samtidig med at den konsolideres gennem formidling til andre.
• Performance support: Lad deltagerne skabe deres egne hjælpemidler til at udføre deres opgaver mere effektivt.

Opsummering

• Ejerskab er vigtigt i L&D, fordi det øger engagement, motivation og commitment til at anvende ny viden og færdigheder.
• IKEA-effekten viser, at folk tillægger større værdi til noget, de selv har skabt, hvilket øger engagement og commitment.
• Adult Learning Theory fremhæver, at voksne lærer bedst, når de har medbestemmelse og kan koble ny læring til egne erfaringer.
• Self-persuasion øger sandsynligheden for, at folk følger beslutninger, hvis de selv har ræsonneret sig frem til deres vigtighed.
• Co-creation skaber engagement gennem aktiv deltagelse og fælles ejerskab, ofte i samarbejde mellem kursister eller mellem kursist og underviser.