Hvordan sikrer vi, at læringen anvendes? – Learning Transfer

21/02/2025

I mit senest indlæg skrev jeg om The Conspiracy of Convenience. Kogt helt ned er problemet her, at rigtig meget læring ikke efterfølgende bliver anvendt på den ønskede måde eller måske endda ikke anvendt overhovedet. Sagt på en anden måde: læring uden effekt.

I denne post skal vi kigge på det stik modsatte: hvordan man sikrer, at læringen har en effekt. Det er dette, som kaldes for Learning Transfer – dvs. at læringen rent faktisk ender med at blive anvendt.

For at gøre resten af indlægget lidt lettere at navigere i, skal vi lige have nogle begreber på plads. Ordet “læring” har nemlig 2 (eller flere) betydninger på dansk:

Man kan lære noget
Man kan lære nogen noget

Som cand.mag i sprog og tidligere sproglærer kunne jeg nemt skrive en masse om transitive og bitransitive verber, men det vil jeg lade være med. I stedet går vi med den simple forklaring:

I 1 opnår man ny viden og eventuelt nye færdigheder.

I 2 tilrettelægger man en situation eller materiale, for at andre kan opnå ny viden og eventuelt nye færdigheder (1).

Denne dobbeltartede betydning af ordet “læring” opstår ikke på engelsk, hvor man i stedet taler om “learning” og “teaching”. Det betyder derfor også, at begrebet Learning Transfer relaterer sig til den opnåede læring (1), og ikke den tilrettelagte læring (2).

For at undgå denne eventuelle misforståelse i dette indlæg, vil den tilrettelagte læring (2) herfra blive omtalt som træning, selvom undervisning i visse tilfælde måske kunne have været mere korrekt.

Hvad er læring?

For at tale om læring, er det selvsagt nødvendigt at få defineret begrebet. Jeg har allerede skrevet flere indlæg om det, hvor indlægget om Working Memory Theory er den mest dækkende.

Kort sagt kan læring defineres som en målbar ændring i ens langtidshukommelse. Det betyder med andre ord, at man kan huske læringen en rum tid efter, at træningen er overstået, f.eks. 2 eller 4 uger efter. Dette kan være ved, at man selv aktivt genkalder det lærte, eller ved at man kan genkende det.

Et lille problem ved denne denne definition er, at den ikke rigtig tager højde for, at man har lært noget forkert. Læring er nemlig ikke meget værd, hvis man har misforstået noget i træningen og dernæst begynder at anvende dette i ens arbejde efterfølgende. Derfor kan vi altså stille læring grafisk op på denne måde:

Det er altså nødvendigt, at vi sikrer, at tingene bliver forstået (og kan udføres) korrekt i træningsøjeblikket. Og det er nødvendigt, at man også kan huske (genkalde) det igen, når det skal anvendes på et senere tidspunkt. Derfor fortæller det altså heller ikke noget om læringsudbytte at have indlagt en test eller øvelse i selve træningen… det fortæller kun noget om forståelse.

Hvordan tilrettelægger vi træningen, så det senere kan anvendes?

Én ting er at kunne huske noget. En anden ting er at kunne huske det korrekt. Men vi opnår først Learning Transfer, når vi rent faktisk også anvender tingene. Det er altså ikke givet, at der sker Learning Transfer, bare fordi der sker læring.

Til at beskrive og forstå Learning Transfer kan vi kigge på begreberne Low-Road og High-Road Transfer.

Low-Road Transfer: Når transfer og derved anvendelse sker mere eller mindre automatisk. Konteksten er genkendelig, og man ved derfor nærmest per automatisk, hvad man skal gøre. Et lavpraktisk eksempel er at køre bil: Næsten uanset hvilken model, vi sætter os ind i, ved vi, hvordan den fungerer.

High-Road Transfer: Når det kræver bevidst overvejelse og reflektion først at skulle huske og dernæst at skulle anvende ny læring. Et eksempel kunne være, når man læser en generisk tekst om læring og dernæst skal forsøge at anvende den på ens eget arbejde/i egen kontekst.

Der er ikke nogen af disse, der er rigtig eller forkert. Målet må i sidste ende bare være, at læringen anvendes. Men i en travl hverdag, hvor vi rigtig ofte handler på intuition og rutine, giver det rigtig god mening, hvis vi kan hjælpe anvendelsen mere eller mindre automatisk på vej. Og derfor giver det også god mening at tilrettelægge træningen efter Low-Road Transfer.

Gør det konkret og genkendeligt

For at opnå Low-Road Transfer skal vi altså have tilrettelagt træningen, så den minder så meget som muligt om den kontekst, læringen siden hen skal anvendes i. Dette har faktisk sit eget begreb: The Theory of Identical Elements. Desto mere identiske elementerne i træningen er med elementerne i anvendelseskonteksten, desto større chance for succesfuld transfer kan vi opnå.

Graden af, hvor identiske elementer er, er selvfølgelig graduerbar. Den kan være af meget teoretisk og abstrakt karakter. Men den kan også være nærmest helt identisk, hvor læringen faktisk foregår dér, hvor den skal læres, ved at udføre de deciderede handlinger, der skal læres. Det er dette, man forsøger, når man udfører situeret læring.

Ofte er situeret læring dog ikke en mulighed – enten af praktiske eller økonomiske årsager. Og derfor har rigtig mange virksomheder bygget det meste af trænings-setuppet op omkring klasserumstræninger og e-learning. Klasserumstræning og e-learning kan sagtens være virkelig givende og godt, men de må i de fleste tilfælde stadig betragtes som substitutter for den ægte vare. Her forventer jeg, at vi kommer til at se en kæmpe udvikling i de kommende år, hvor Virtual Reality og AI-værktøjer vil kunne komme til at replikere den virkelige kontekst, så vi kan være i den uden egentlig at være i den.

Hvis VR og AI ikke er muligheder, er der dog stadig en masse ting, man kan gøre.

Sidemandsoplæring: Deler rigtig mange træk med situeret læring, men har dog en meget større praktis-orientering.
Konkrete og virkelige eksempler og cases: Brug konkrete og virkelige eksempler og cases, når du forklarer eller laver øvelser. Konkret vil i de fleste tilfælde bare være lettere at forholde sig til en abstrakt.
Rollespil: Noget, som rigtig mange hader (inkl. mig selv). Men rollespil kan have en virkelig god effekt, hvis det udføres korrekt.
Gamification: Den får sit eget afsnit…

Særligt om gamification

Gamification går grundlæggende ud på at gøre læringen (eller dele af læringen) til et spil eller en leg. Når der tales om gamificaiton, er motivation og engagement rigitg ofte omdrejningspunktet. Men selvom det selvfølgelig er ønskværdigt, at man skal være motiveret og engageret, når man modtager læring (det er trods alt vores kunder, vi taler om), så er det bare ikke noget, der nødvendigvis fordrer til transfer.

Netop engagement ift. transfer har Donald Clark skrevet et rigtig interessant indlæg om, som du kan læse her: https://donaldclarkplanb.blogspot.com/2020/10/engagement-most-used-yet-most.html

Når det kommer til gamification i e-learning, ser man ofte det ønskede læringsudbytte implementeret i et spilunivers af en eller anden slags. Men for at sikre transfer, kan læringen ikke være i spillet… læringen skal i stedet være spillet. Det er altså ikke nok at have et spilunivers, hvor man ved forskellige stationer/poster skal svare på et spørgsmål eller løse en opgave. I stedet skal spiluniverset så vidt muligt matche den virkelig, som læringen efterfølgende skal anvendes i.

Man kan altså derfor tale om, at gamification i e-learning i virkeligheden skal være en slags rollespil.

Hjælp High-Road Transfer på vej

Vi kan ikke altid lægge træningen an på, at Low-Road Transfer vil ske. Vi kan lave nok så mange øvelser, cases osv., som replikerer den virkelige verden. Men det er ikke nogen garanti for, at Low-Road Transfer sker. Derfor kan vi med rette lave nogle små tiltag, som gør High-Road Transfer lettere, hvis det bliver nødvendigt.

Forudsætningen for, at High-Road Transfer kan finde sted, er, at man først og fremmest kan huske, at noget skal anvendes. Lad os antage, at det er sket, og at vi nu i stedet sidder og prøver at huske læringen, og overvejer, hvordan den skal anvendes på denne konkrete situation, man nu befinder sig i…

Her kan vi derfor sørge for, at der altid er lettilgængelig hjælpemidler lige ved hånden. Hvis man først skal til at sidde og tænke for at anvende ny viden, er det ofte lettere at lade være. Men hvis vi har hjælp lige ved hånden, øger vi chancen for, at anvendelsen sker.

Historisk set har denne slags hjælpemidler været i form af små simple guides kaldet “job aids”. I dag snakker vi snarere om “performance support”, hvor det f.eks. også kan være i form af en chatbot.

Hvordan sikrer vi, at læringen huskes?

Nu har vi kigget på, hvordan træningen kan tilrettelægges, så læringen er lettere at anvende, når der er brug for det. Men vi kan jo ikke anvende læringen, hvis vi ikke kan huske den. Så hvordan sikrer vi, at læringen sidder bedre fast?

Det har jeg allerede skrevet flere indlæg om, som du kan læse her:

Dual Coding: Stimulér så mange forskellige modaliteter (sanser) som muligt, dog med hensynstagen til Cognitive Load.

Retrieval practice og testing effect: Planlæg opfølgende træninger, så du træner din hukommelses evne til at genkalde læringen. Hvis du tilrettelægger det som en test, kan det have en rigtig stor effekt.

Deep processing og elaboration: Sørg for, at træningen er tilrettelagt på såden en måde, at man selv skal skabe/genere et svar. Og sørg gerne for, at det også er tilfældet, når du laver retrieval practice.

Opsummering

Learning Transfer beskriver evnen til at anvende læringen.
Learning Transfer er altså ikke de samme som Learning, som er at have lært noget.
Der er 2 typer af transfer: Low-Road og High-Road
Low-Road Transfer er, når vi nærmest per automatik anvender læringen. Dette sker, fordi anvendelseskonteksten minder om læringskonteksten – eller fordi vi kan drage på allerede eksisterende viden i udførslen.
High-Road Transfer er, nå vi skal til at tænke og reflektere for at anvende noget – altså ikke automatisk.
Da Low-Road er automatisk, er der større chance for, at transfer sker, og læringen derfor anvendes.
For at sikre Low-Road Transfer, kan vi arbejde med The Theory of Identical Elements.
Denne teori går ud på, at læring er lettere at anvende (Learning Transfer), hvis elementerne i læringssituation er så identiske som muligt med den kontekst, hvor læringen skal anvendes.