I dette indlæg skal vi kigge på, hvorfor nogle folk er virkelig lærenemme. Og forklaringen, kan jeg allerede fortælle nu, skyldes delvist det kognitive koncept schema (schemata i flertal). Men hvad er et schema så?
Schema er grundlæggende de lagre i vores langtidshukommelse, hvor vi opbevarer vores viden. De kan være store eller små, mange eller få, og de kan være enkeltstående eller forbundne. Fælles for dem er, at de er inddelt i koncepter og kategorier. Men det kommer vi tilbage til.
Skuffer fyldt med viden
Jeg har i adskillige indlæg nævnt, at det fordrer til læring at knytte ny viden op på eksisterende eller kendt viden. Altså med andre ord, at man relaterer det nye til dét, som man allerede ved. Det gør det ikke bare lettere at forstå nye ting, men det gør det også lettere at huske dem efterfølgende. Og dette er netop en af kernerne i forståelsen af schema.
Man skal forestille sig, at ens langtidshukommelse er et meget strukturet arkivskab med en masse skuffer (eller database… kald det, hvad du vil). Når man skal lære noget nyt, tager man ting fra de relevante skuffer, fører det op til arbejdshukommelsen for at forstå den nye ting, og så bagefter lagrer det hele igen i den skuffe i langtidshukommelsen, hvor det hører til.
Nogle gange kan det være den samme skuffe som før. Nogle gange kan det være en helt anden skuffe. Nogle gange kan der være behov for en helt ny skuffe. Nogle gange kan det måske være nødvendigt at slå 2 skuffer sammen. Og nogle gange bliver der endda lavet en lille forbindelse mellem 2 skuffer, hvis de viser sig at være delvist relaterede uden dog at høre helt sammen.
Sagt på en simpel måde kan man altså sige, at hvis man har nogle virkelig veludviklede schemata, så vil man have lettere ved at forstå nye ting, da man har mere viden at trække på og holde den nye viden op imod. Man vil derudover også kunne lagre den nye viden på en bedre måde, da man har et mere velorganiseret arkivsystem af viden, hvor det efterfølgende vil være lettere at finde tingene igen. Dette vil over tid gøre det lettere også at genkalde lærte ting på kryds og tværs af emner.
Schema og social arv
Det er til dels dette, man ser sig udspille, når man kigger på social arv og karakterer i grundskolen og gymnasiet.
Børn fra ressourcestærke hjem eller hjem med 2 forældre vil formentligt oftere spise aftensmad ved spisebordet, hvor man taler om dagen og dét, man har oplevet. Dette er for barnet en aktiv proces, hvor man skal forholde sig til ting og derved udvikle sin forståelse. Alt dette er med til at udvikle mange veludviklede schemata fra en ret ung alder. Disse børns viden er således bedre struktureret, hvilket gør, at de har lettere ved at forstå og koble nye ting i skolen, da de har en bedre forforståelse at trække på inden for mange forskellige emner. Og dette fører ofte til bedre karakterer.
Børn fra ikke-ressourcestærke hjem eller fra hjem med f.eks. 1 forælder vil derimod oftere spise aftensmad foran fjernsynet (oftest et spørgsmål om tid og overskud). Dette er passiv proces, som man deltager i… typisk på et forholdsvist lavere intellektuelt niveau, da det meste underholdning i TV har fokus på at være let-indtageligt. Og det betyder derfor, at disse børn ikke har ligeså veludviklede schemata, hvilket gør, at de ikke har ligeså let ved at forstå ting i skolen og derved får dårligere karakterer.
The 30 million word gap
Derudover har et studie af Hart og Risley (1995) påvist, at børn fra ressourcestærke hjem i alderen 0-3 år vil blive udsat for over 30 mio. flere ord, end børn fra ikke ressourcestærke hjem. Dette kaldes for “the 30 million word gap”. Forskerne fandt her, at børn fra ressourcestærke hjem således havde et meget mere veludviklede sprog, hvilket gør efterfølgende forståelse og tilegnelse af ny viden lettere. (Det skal nævnes, at der har været en del kritik af studiet, men præmissen er helt reel.)
Det lyder måske en smule trist, og det er det sådan set også. Bedrifter og karakterer i skolen kan ikke bare være med til at motivere og demotivere ift. fremtidig uddannelse. Men de karakterer, man får, er også med til at påvirke, hvilke uddannelser man senere kan komme ind på. Hvis man vil ind på en uddannelse med et højt karakterkrav, er det altså selvsagt en fordel at have været læringsparat fra en ung alder.
Men! Der er også håb. For hvis vi ser bort fra eventuelle kognitive problemer eller bare dovenskab, så er der umiddelbart ikke noget, der forhindrer, at man kan “indhente det tabte”. Hvis man f.eks. som 20 årig pludselig begynder at interessere sig for at lære nye ting og aktivt opsøge viden, så kan man som 27 årig sagtens have både indhentet og overhalet dem, der ellers var foran dig i folkeskolen og gymnasiet. Og her er det selvfølgelig en kæmpe fordel at vide, hvordan man lærer hensigtmæssigt.
Schema påvirkes på 2 måder
Schema som begreb er udviklet af den schweiziske psykolog Jean Piaget (1896-1980). Og for at forstå schema yderligere, skal vi kigge på 2 af hans andre begreber: assimilation og akkommodation.
Assimilation
Assimilation er dét, der sker, når ny viden bliver tilpasset (assimileret) et allerede eksisterende schema (altså en allerede eksisterende opfattelse eller forståelse). Det er dét, der sker, når Trumps støttere ser alt kritik af Trump som løgn og manipulation. Forståelsen af politik hos dem er, at Trump er ren, og at alle andre er ude på at snyde. Og uanset hvad de hører, så bliver det tilpasset denne forståelse. De kan altså ikke anskue kritikken som oprigtig, fordi den lynhurtigt havner på den hylde, der hedder “løgn og manipulation”.
Akkomodation
Akkomodation er derimod, når ny viden ikke passer ind i vores eksisterende forståelse eller opfattelse, og vi derfor er nødt til at finde en ny måde at huse denne viden på (akkommodere den). Dette sker oftest ved, at vores schemata er nødt til at tilpasse eller udvikle sig. F.eks. hvis man som Trump-støtte troede han var helt ren for derefter at blive konfronteret med en løgn, som man tror på. Her ville man være nødt til at skulle oprette en helt ny hylde (schema).
Andre eksempler
Flere eksempler kunne være, når man ser en hunderace, man aldrig har set før. Vi er udmærket klar over, at der er tale om en hund, selvom vi aldrig har set denne specifikke race før. Derfor assimileres (tilpasses) dette med vores eksisterende opfattelse. Vores schema har ikke ændret sig. Vores opfattelse af, hvad der kendetegner hunde er den samme, og en ny race er kommet ind under den paraply.
Er der derimod tale om et lille barn, som har hund i hjemmet, men som aldrig før har set en ko. Hvis de ser koen, vil de måske kunne tro, at der er tale om en hund – dyr, 4 ben, hale. Så hvis de ikke bliver modsagt, vil de måske ende med at tro, at koen faktisk er en hund (assimilering). Hvis de derimod bliver modsagt og får at vide, at det ikke er en hund, men en ko… så ville denne nye viden (eksistensen af en ko – et helt andet dyr) skulle lagres et helt nyt sted – et schema for køer (akkommodation). Og det betyder, at vi er nødt til enten at modificere et eksisterende schema eller lave et helt nyt.
Schema anvendt i praksis
Når eksisterende viden gør det lettere at forstå, fortolke og anvende ny viden og samtidig gør, at denne nye viden lagres bedre… så er det et godt sted at sætte ind.
Hvis man skal introducere komplekse begreber, giver det god mening at stilladsere materialet (gradvist opbygge), så deltagerne er så godt rustede som muligt, når de kommer til det mest komplekse. Dette kan være brugbart i interne uddannelser og kurser, hvor man har mulighed for at stilladsere over tid på tværs af kursusgange. Men det kan også være brugbart i enkeltstående workshops, hvor man f.eks. kan opbygge dette gennem en digital pre-learning. Dette vil samtidig også hjælpe til at modvirke cognitive overload.
En anden måde at anvende schema er altid at have praktiske eksempler for øje. Det er lettere at udnytte vores forhåndsviden (schemata), hvis koblingen mellem ny viden og eksisterende viden er klar og ligetil. Så sørg for at koble ny viden på eksisterende viden gennem f.eks. eksempler, cases og refleksion.
Og så er feedback selvfølgelig vigtigt! For uden timely feedback (i momentet) risikerer vi, at folk simpelthen lærer noget forkert. F.eks. at vi tror, at noget er det samme som noget kendt (assimilering), selvom det faktisk er nyt. Eller omvendt, at vi tror noget er noget helt nyt (akkommodering), selvom det faktisk bare er noget, som vi allerede kender. Her kommer generativ AI, chatrobotter og coaching bots helt sikkert til at spille en stor rolle i fremtiden.
Opsummering
- Alt vores viden opbevares i vores langtidshukommelse på nogle metaforiske “hylder”.
- Disse hylder kalder vi for schema (eller schemata i flertal).
- Vi kan have store og små schemata, der kan være mange eller få af dem, og de kan være forbundne eller selvstændige.
- Når vi skal lære noget nyt eller generelt bare anvende viden, vil vores hjerne lave en kobling mellem det nye og dét, vi allerede ved, ved at finde den rette hylde.
- På den måde kan schema anskues som en stor database eller kartotek.
- Hvis vores schemata er forbudne, vil i kunne anvende vores viden fra ét emne til at forstå et helt andet emne.
- Ny viden lagres på vores “hylder” gennem 2 måder: assimilation og akkomodering
- I assimilation vil den nye viden blive lagret på en eksisterende hylde. Denne nye viden bliver derfor tilpasset dét, man allerede ved.
- I akkomodering vil der blive oprettet nye “hylder”, da de eksisterende hylder ikke matcher den nye viden.
- Vores viden om schema er vigtig, når vi skal udarbejde læringsmateriale.
- Det viser os vigtigheden af at trække på eksisterende viden og arbejde med gradvis opbygning af kompleksitet gennem stilladsering,
Skriv et svar